2025 - 4772 - Supplerende høring om Helhedsplan Tangkrogen, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling og Aarhus Vand har i 2017 ansøgt Kystdirektoratet og Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, om etablering af Helhedsplan Tangkrogen. På grund af ændringer i projektet har Kystdirektoratet og Aarhus Kommune, Teknik og Miljø vurderet, at der er behov for en supplerende høring af de miljøemner som belyses i miljøkonsekvensvurderingen af projektet.

Helhedsplanen omfatter etablering af et nyt rense- og ressourceanlæg ved Tangkrogen, udvidelse af Marselisborg lystbådehavn, forbedring af adgangs- og parkeringsforholdene ved Tangkrogen, nedrivning af Marselisborg, Viby og Aaby renseanlæg, en ny udløbsledning til renset spildevand i Aarhus bugt samt ledningsanlæg, pumpestationer mm. til og fra det nye renseanlæg ved Tangkrogen.

Aarhus Kommune, Teknik og Miljø er myndighed for de dele af projektet, som foregår på land, mens Kystdirektoratet er myndighed for de dele af projektet, som foregår på søterritoriet. 

Høringsmateriale

Du kan læse mere om projektet i projektbeskrivelserne, samt se udkastet til afgrænsningen af miljøemner, nederst på siden. Alle dokumenter kan desuden findes på Aarhus Kommune hjemmeside her: https://deltag.aarhus.dk/hoering/supplerende-hoering-om-helhedsplan-tangkrogen

Dine muligheder:

Hvis du har bemærkninger til afgrænsningsnotatet eller forslag til nye emner, der ønskes undersøgt i miljøkonsekvensrapporten, hører vi meget gerne fra dig. Du indsender et høringssvar via Aarhus Kommunes hjemmeside: https://deltag.aarhus.dk/hoering/supplerende-hoering-om-helhedsplan-tangkrogen

Høringen slutter den 19. april 2026.

Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.

Kystdirektoratet bemærker, at denne høring erstatter den almindelige høring efter kystbeskyttelseslovens § 16 c.

Har I spørgsmål til projektet på land, kan I kontakte Anne Mølgaard Juul, Aarhus Kommune på e-mail amjuu@aarhus.dk og tlf. 41856273. Har I spørgsmål til projektet på søterritoriet, kan I kontakte Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet på e-mail avi@kyst.dk og tlf. 91 33 84 25.

De næste skridt i processen

Aarhus Kommune samler høringssvarene og sikrer, at de behandles af både Kystdirektoratet og Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Høringssvar indarbejdes i det opdaterede afgrænsningsnotat, der skal danne grundlag for, hvilke vurderinger der skal indgå i miljøkonsekvensrapporten.

Når miljøkonsekvensrapporten er færdig, sender vi den og et udkast til afgørelser i en otte ugers høring. Herefter skal det samlede materiale indgå som en del af myndighedernes endelige stillingtagen til projektet, samt kommunens endelige politiske behandling af projektet.

Du kan læse mere om Helhedsplan Tangkrogen på Aarhus Kommunes hjemmeside: https://aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/planlaegning-byggeri-og-boliger/helhedsplaner-og-udviklingsplaner/igangvaerende-helhedsplaner/helhedsplan-for-tangkrogen

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i myndighedens sagsbehandling, og at indkomne ideer og forslag er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at dit navn og adresse vil kunne optræde i Kystdirektoratets dokumenter, som bl.a. offentliggøres på myndighedens hjemmeside. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

Illustrationsplan For Tangkrogsområdet 2026

Afgrænsningsnotat HP Tangkrogen2026

Bilag 01 Projektbeskrivelse Aarhus Rewater 2026.03.02

Bilag 02 Projektbeskrivelse Lystbådehavn Og Eventområde Tangkrogen 2026.03.02

Bilag 03 Projektbeskrivelse Udløbsledning Og Udledninger 2026.03.02