Sådan accelererer vi klimatilpasningen af Danmark
Danmark står i en ny klimavirkelighed med et stigende havniveau, voldsommere vejr og hyppigere stormfloder. En nuværende 100-årshændelse for stormfloder skønnes at forekomme så hyppigt, som hvert 3. år i år 2100. Det kan have store konsekvenser og omkostninger for samfundet, for borgerne og for erhvervslivet, når oversvømmelserne rammer.
Læs mere om accelerationspakken på Miljøministeriets hjemmeside her
Initiativer, der sætter tempo på klimatilpasningen
Statslige forundersøgelser og screeninger skal sætte tempo på kystbeskyttelsen af Danmark
Der udvælges 14 strækninger til kystbeskyttelse, som staten skal undersøge nærmere ved konkrete forundersøgelser eller indledende screeninger, som er skridtet forud for en forundersøgelse. Kommunerne skal bidrage med finansiering og har en central rolle i projekterne. Der indgås derfor politiske aftaler med de enkelte kommuner om undersøgelserne.
Forundersøgelser
Der skal igangsættes 11 statslige forundersøgelser af mulige kystbeskyttelsesprojekter. Der igangsættes fem forundersøgelser i 2026 og seks forundersøgelser i 2027.
Forundersøgelserne forventes gennemsnitligt at kunne gennemføres på et år efter igangsættelse. En forundersøgelse er et af de første skridt i et kystbeskyttelsesprojekt og indeholder en skitse for et muligt kystbeskyttelsesprojekt, herunder de tekniske løsninger, hensyn til miljø og natur, budgetoverslag, samfundsøkonomiske konsekvensberegninger med videre.
I en statslig forundersøgelse vil der som udgangspunkt blive set på en minimumsløsning for et kystbeskyttelsesprojekt, med et særligt blik for muligheder for naturbaserede løsninger.
Forundersøgelsen konkretiserer et egentligt projekt og kan bruges som politisk beslutningsgrundlag for evt. at igangsætte detailplanlægning og en miljøkonsekvensvurdering inden anlæg af kystbeskyttelsen. Forundersøgelsen er derfor et vigtigt forberedende skridt på vejen til at etablere et kystbeskyttelsesanlæg.
Aftalepartierne er enige om, at forundersøgelserne skal gennemføres i samarbejde med kommunerne, og medfinansieres af kommunerne (50 pct.) for at sikre kommunalt medejerskab. Der skal indgås politiske aftaler med kommunerne om de konkrete forundersøgelser.
Læs mere om de statslige forundersøgelser
Screeninger
Der skal derudover igangsættes tre statslige screeninger af mulige kystbeskyttelsesprojekter. Screeningerne udgør en indledende afdækning af potentialet og realisérbarheden for store og komplekse projekter ift. anlægsøkonomi, samfundsøkonomi samt natur- og miljøhensyn.
Formålet med screeningen er at afdække, om et projekt kan lade sig gøre, inden der igangsættes en forundersøgelse. Der igangsættes én screening i 2026 og to screeninger i 2027.
Screeningerne forventes gennemsnitligt at kunne gennemføres på et år efter igangsættelse.
Staten gennemfører og finansierer de indledende screeninger. Kystdirektoratets faglige oplæg danner grundlag for udvælgelsen af kyststrækninger. I oplægget er der bl.a. lagt vægt på, hvor behovet for kystbeskyttelse er størst, herunder i forhold til risiko og samfundsøkonomi.
Hertil er der lagt vægt på geografisk balance, så der igangsættes forundersøgelser af kystbeskyttelse i byer og områder fordelt over hele Danmark. Endvidere er der lagt vægt på beskyttelse af helårsbeboelse over fritidsboliger for at beskytte flest mulige borgeres boliger.
Der er afsat 44 mio. kroner i perioden 2026-2029 til statslig medfinansiering af forundersøgelser og screeninger.
Forlængelse af kystpuljen
Kystpuljen forlænges i 2026-2028 med 246 mio. kr. for at for at understøtte hurtig anlæggelse af diger og anden kystbeskyttelse.
Kystpuljen forlænges med 82 mio. kr. årligt i 2026-2028 for at understøtte hurtig anlæggelse af diger og anden kystbeskyttelse. Formålet med forlængelsen er at understøtte, at flest muligt projekter får spaden i jorden før 2030.
Kommunerne skal medfinansiere projekter, som opnår støtte fra puljen, herunder fx ved lodsejerbidrag. Kystpuljens nuværende rammer er fastlagt i bekendtgørelsen for puljen, og puljen er målrettet kommunale fællesprojekter samt diger i Vadehavet.
Folketingets partier har i 2024 justeret rammerne for kystpuljen, bl.a. således at et projekt på tværs af tildelinger kan få tilskud til 40 pct. af de støtteberettigede udgifter, dog maksimalt 30 mio. kr.
Der skal ske en drøftelse af mulige justeringer til kystpuljens kriterier, så flest mulig gode projekter kan opnå støtte.
Kystpuljen skal understøtte, at flest mulige projekter får spaden i jorden før 2030. Der skal bl.a. ses på en udvidelse af puljens målgruppe ved at sænke tærsklen, så endnu flere projekter for alle typer af hjem i hele Danmark kan få støtte, samt på muligheden for at give støtte til projekter, der tager hensyn til natur, miljø og kultur, herunder bl.a. beskyttelse af national kulturarv og historiske huse. Der skal desuden sættes fokus på mindre øer. Dette vil også skulle indtænkes ift. de næste statslige forundersøgelser.
Pulje til klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger
Klimaforandringer og vildere vejr er en voksende udfordring for den danske bygningsmasse. Der oprettes derfor en pulje til klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger.
De eksisterende puljer til klimatilpasning er målrettet kommuner og digelag, men med den nye pulje kan også private husejere søge om midler til klimasikring.
Midlerne til klimasikring kan:
- Udmøntes til ejendomme, som trues af oversvømmelser og højtstående grundvand.
- Målrettes tiltag til at reducere klimarelaterede skader, fx hvor der ikke i forvejen er etableret kollektive klimasikringsløsninger.
- Understøtte, at flere bevaringsværdige ejendomme kan beskyttes mod bl.a. skybrud uden at kompromittere deres historiske værdi.
De er afsat 150 mio. kr. årligt i 2027-2029 til puljen. Kriterierne for tildeling midler fra puljen er endnu ikke fastlagt.
Bedre data om risici og fremdrift i kystbeskyttelsen
Der skal udarbejdes en klimatilpasningsmodel med nøgletal. Modellen skal give tryghed for borgerne og understøtte målrettet planlægning.
Bedre planlægning og viden om kystbeskyttelse skal give borgernes øget beskyttelse og tryghed. Overblikket over eksisterende kystbeskyttelse og dennes tilstand skal styrkes. Samtidig skal det være muligt løbende at følge med i fremdriften i kystbeskyttelsen af Danmark. Dette skal ske via en klimatilpasningsmodel, der bl.a. viser faren for oversvømmelse i dag og fremskrivninger af faren i fremtiden.
Data skal udgives i en fast publikation, der udstiller status på den nationale klimatilpasning.
Der afsættes 12,0 mio. kr. i 2026, 14,8 mio. kr. i 2027, 12,6 mio. kr. i 2028 og 11,3 mio. kr. i 2029.
Fortsat beskyttelse af Vestkysten
Midler til at videreføre planlagt beskyttelse af Jyllands Vestkyst trods stigende priser på sand og materialer til vedligeholdelse af kystbeskyttelsen.
Vestkysten er kendetegnet ved sin voldsomme natur, hvor Vesterhavets kræfter har stor indflydelse på landskabet. Strækningen er særligt udsat for oversvømmelse og kysttilbagerykning. Staten har gennem fællesaftalerne samt ejerskab af en række anlæg en særlig rolle med ansvar for flere kystbeskyttelsesopgaver på Vestkysten.
Der er afsat finansiering til en række af Kystdirektoratets eksisterende opgaver på Vestkysten:
- 76,6 mio. kr. årligt i perioden 2026-2029 til fællesaftalen for Lodbjerg-Nymindegab for på målsatte strækninger at standse kysttilbagerykningen af hensyn til sikkerhed for huse og infrastruktur.
- 2,6 mio. kr. i 2026, 4,1 mio. kr. i 2027 og 2,6 mio. kr. i 2028 til en analyse af klimaudfordringerne i relation til afvandingssluserne i Thorsminde og Hvide Sande, som regulerer afvandingen fra fjorde og det bagvedliggende opland for at undgå oversvømmelser.
- 3,1 mio. kr. i 2026 og 7,1 mio. kr. i 2027 til en forundersøgelse af hovedistandsættelse af yderværket i Hanstholm Havn i forhold til klimaudfordringerne og den generelle nedslidning af anlæggene, som har betydning for besejlingsforholdene og havnedriften.
- 8,2 mio. kr. i 2026 og 10,2 mio. kr. i 2027 til hovedistandsættelse af mole i Thorsminde, som bl.a. fungerer som basehavn for servicering af vindmølleparkerne i Vesterhavet.
Bedre hjælp til kystbeskyttelse i landdistrikter og på øer gennem håndholdt vejledning
Bedre hjælp til landdistrikter og småøer gennem øget vejledning og praktisk håndholdt hjælp for at understøtte kystbeskyttelse i hele Danmark.
Øer og landdistrikter er også udsat for stormflod. De tyndt befolkede områder prioriteres dog ikke altid højst i kystbeskyttelsen, fordi de skader, der potentielt kan spares, ikke kan nå samme niveau som i de tæt bebyggede byområder. Bedre planlægning og øget viden om kystbeskyttelse skal nu medvirke til at øge trygheden og beskyttelsen af borgerne.
Hjælpen skal fagligt understøtte steder, hvor mangel på konkrete kompetencer og viden er til hinder for etablering af kystbeskyttelse. Det kan eksempelvis være i forhold til gennemførelse af kommunale fællesprojekter eller andre helhedsorienterede private kystbeskyttelsesprojekter, vejledning i at udforme konkrete ansøgninger om kystbeskyttelse mv.
Der er afsat 5,1 mio. kr. årligt i perioden 2026-2029.
Vejledning i samfundsøkonomi
Der udarbejdes en vejledning for samfundsøkonomiske analyser af kystbeskyttelsesprojekter samt laves et nøgletalskatalog, som
indeholder vejledende prissætning af anlægsudgifter for forskellige typer af kystbeskyttelse.
Der afsættes 6,1 mio. kr. i 2026, 5,6 mio. kr. i 2027, 0,8 mio. kr. i 2028 og 0,5 mio. kr. i 2029.
Næste fase i stormflodssikringen af hovedstaden
Der igangsættes program- og risikokortlægning samt miljøkonsekvensvurderinger af den første af tre overordnede etaper for det samlede projekt for stormflodssikring omkring hovedstaden.
Den første fase vedrører særligt de sydlige delstrækninger, hvorfra der vurderes at være størst risiko for oversvømmelse.
Regeringen vil på den baggrund fortsætte dialogen med kommunerne om projektet, herunder om den kommunale medfinansiering af den næste fase af undersøgelser, hvor der er forudsat en fordeling på 50/50 mellem kommuner og stat.
Der afsættes statslig medfinansiering på 186 mio. kr. i 2026- 2032. Det statslige bidrag finansieres via Grøn Fond.
Transportministeriet varetager den faglige opgave og koordinationen af undersøgelsesfaserne af hovedstadsprojektet. Sund & Bælt bliver ansvarlige for miljøkonsekvensvurderingen.
Læs om forundersøgelsen af stormflodssikring af København på Sund og Bælts hjemmeside her
Indsamling af geotekniske data fra diger gøres landsdækkende
Ved udgangen af 2025 var der taget boreprøver og indsamlet geotekniske data fra 260 km af Danmarks i alt ca. 1200 km diger. Den igangværende dataindsamling udvides, så den bliver landsdækkende.
Regeringen til at gøre den igangværende statslige digestyrkevurdering landsdækkende, så der også bliver taget boreprøver af de resterende ca. 940 km diger.
Det skal give et samlet nationalt overblik over digernes placering, tilstand og styrker til brug for både DMI’s nationale varslingssystem og mere robuste fremskrivninger af de forventede skadesomkostninger ved fremtidige stormflodshændelser.
Dermed kan kommuner og digelag også få et overblik over digernes tilstand, og hvor der eventuelt er behov for at forstærke digerne.
Dette skal øge trygheden for danskere, som bor bag digerne.
Der er afsat 64,2 mio. kr. til initiativet i 2026-2029.
Nedsættelse af ekspertgruppe til forenkling af reglerne for bidrag til kystbeskyttelse
Kommunerne har i dag vide rammer for at opkræve et helt eller delvist finansieringsbidrag for kollektive kystbeskyttelsesprojekter. Men det er ofte ikke transparent for lodsejere, hvordan kommunerne er kommet frem til fordelingen af bidrag mellem lodsejere, og der er forskelle på fordelingsmetoden mellem kommunerne.
Klager fra lodsejere forsinker ofte kystbeskyttelsesprojekter, og i nogle tilfælde får det kommuner til at udskyde eller helt opgive projekter.
Ekspertgruppen har til opgave at udarbejde en model for lodsejerbidrag, der balancerer hensyn om at være simpel, i overensstemmelse med nytteprincippet, og at der sker en vis udjævning af bidraget mellem lodsejere, så nogle lodsejere fx ikke pålægges at betale et uhensigtsmæssigt højt bidrag for kystbeskyttelse.
Ekspertgruppen består af:
- Torben M. Andersen (Formand)
- Toke Panduro, miljøøkonom og seniorforsker ved Aarhus Universitet
- Helle Tegner Anker, professor ved Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
- Rikke Berg, direktør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune
- Michael Sloth, direktør for Teknik og Miljø, Vejle Kommune
Ekspertgruppen skal afrapportere i første halvår af 2026.
Læs kommissoriet for ekspertgruppen på Miljøministeriets hjemmeside her