Ud fra denne måling beregnes forskellige parametre, som karakteriserer bølgerne. I princippet beregnes bølgernes højde H og periode T (se figuren).
I den viste figur er bølgen pæn og regelmæssig. Enhver, der har været ved havet en dag, det blæser, ved, at sådan ser havoverfladen aldrig ud. Derfor beregnes i stedet for nogle typiske parametre, som repræsenterer bølgeforholdene i de 30 minutter, målingen er foretaget over.
Der beregnes bl.a. en signifikant bølgehøjde Hs, som er gennemsnittet af den højeste 1/3 af bølgerne i perioden, en periode Tz, som er en middelperiode samt en repræsentativ retning for bølgerne.
Den signifikante bølgehøjde svarer nogenlunde til den bølgehøjde, som en trænet iagttager vil bedømme bølgehøjden til.
Sådan gemmes data
Alle de beregnede værdier overføres umiddelbart efter til Kystdirektoratets centrale database, hvor de ligger ca. fem minutter efter, at beregningen i bøjen er foretaget. Data vil ligge på internettet ca. 10-15 minutter senere.
Kvalitetskontrol
Alle data i den centrale database kvalitetscheckes løbende. Der er ikke udført kvalitetscheck på de data, der løbende lægges ud på internettet.
Hent data
Se aktuelle bølgemålinger.