Høring - Ny 1. offentlighedsfase vedr. udvidelse af Glyngøre Lystbådehavn

Kystdirektoratet havde projektet Glyngøre Maritime Center i offentlig høring i perioden fra d. 23. marts 2020 til d. 27. april 2020.

Der er sket mindre projektændringer siden denne høring. Ligeledes er det besluttet, at der også skal udføres miljøkonsekvensvurdering af projektet på land. Derfor sendes det nye projekt i fornyet høring med både Kystdirektoratet og Skive Kommune som myndighed.

Bemærkninger der blev indsendt i den forrige høring er stadig gældende, og behøver ikke blive fremsendt igen.

Skive Kommune – som bygherre - har søgt om tilladelse til at udvide lystbådehavnen i Glyngøre.  

Bygherre har efter miljøvurderingslovens (LBK nr 1976 af 27/10/2021) § 19 stk. 4, anmodet om, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet. Det betyder, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport (VVM) af projektet. Der er delt VVM-myndighed mellem Skive Kommune og Kystdirektoratet. Skive Kommune er myndighed for ændringer på land, og Kystdirektoratet er myndighed på søterritoriet og dermed myndighed for etablering af det nye havneanlæg. Miljøkonsekvensvurderingen vil omfatte det samlede anmeldte projekt, der både omfatter arealer på søterritoriet og på land.

Skive Kommune og Kystdirektoratet skal træffe afgørelse om, projektet kan realiseres eller ej. 

Ud over Skive Kommune og Kystdirektoratets behandlingen af sagen efter miljøvurderingsloven, skal Kystdirektoratet træffe afgørelse i sagen efter kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020).

Om projektet og miljøkonsekvensvurderingen

Der er udarbejdet et debatoplæg for projektet, som er vedhæftet.

Formålet med debatoplægget er at sikre, at alle borgere, foreninger, myndigheder og andre interesserede får mulighed for at komme med idéer og bemærkninger til projektet tidligt i processen. Det er også muligt at kom­me med ønsker til emner eller spørgs­mål, som kan belyses i den kommende miljøkonsekvensrapport.

Skive Kommune og Kystdirektoratet opfordrer alle interesserede til at komme med ideer og forslag til afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold. Det afgrænsningsnotet, som blev udarbejdet i forbindelse med høringen i foråret 2020 er vedhæftet, idet der vil blive taget udgangspunkt i denne, men de ændringer/tilføjelser som denne høring medfører.

Denne orientering omfatter også den orientering, som Kystdirektoratet normalt foretager i forbindelse med sager efter kystbeskyttelsesloven. I bedes derfor også fremsende jeres generelle bemærkninger til det konkrete anlægsprojekt.

Ansøgningen, debatoplægget og det tidligere afgrænsningsnotat kan også findes på Skive Kommunes hjemmeside under aktuelle høringer og afgørelser. 

Bemærkninger til projektet og til den kommende miljøkonsekvensrapport skal sendes kdi@kyst.dk med følgende tekst i emnefeltet: 20/05191: Debat Glyngøre Maritime Center  eller Kystdirektoratet, Højbovej 17620 Lemvig, Att. Lotte Beck Olsen Mrk. 20/05191 Debat Glyngøre Maritime Center. 

Bemærkningerne skal fremsendes senest den 7. marts 2022.  

Spørgsmål vedr. projektet og miljøkonsekvensvurderingen kan rettes til Skive Kommune og Kystdirektoratet:

Peter Haugsted Tlf. 99 15 36 51, e-mail peha@skivekommune.dk

Lotte Beck Olsen  Tlf. 91 35 84 32, e-mail lbo@kyst.dk

Når miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet, vil den blive sendt i offentlig høring.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i vores sagsbehandling, og at indkomne ideer og forslag er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at dit navn og adresse vil kunne optræde i Kystdirektoratet afgørelse, som bl.a. offentliggøres på vores hjemmeside. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

20/05191     Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet_Glyngøre Maritime Center_jan2022_1.pdf

Bilag:

2022_Bilag projektansøgning Glyngøre Havn.pdf

Debatoplæg.pdf

Skitseforslag.pdf

Yderligere information

Medarbejder: Lotte Beck Olsen
E-mail: lbo@kyst.dk
Telefonnr.: 91 33 84 32