Opmåling af kysttilbagetrækning
Den danske kystlinje er dynamisk, og nogle steder ændrer den sig meget fra år til år. Især på den jyske vestkyst spiller erosion en væsentlig rolle i forhold til kystlinjen, som de fleste steder rykker tilbage.
Når vi opgør, hvor og hvor meget en kyststrækning rykker tilbage, er det ud fra tendensen i opmålingerne gennem mange år. Der er altså tale om et gennemsnit over f.eks. 30 år. Der kan godt være en gennemsnitlig lille tilbagerykning, men stort udsving i tilbagerykningen fra år til år, hvorved der kan være mange år, hvor der er ingen eller kun meget lidt tilbagerykning og andre år, hvor der er stor tilbagerykning.
Kysttilbagerykning er ikke kun det, man kan se med det blotte øje f.eks. ved at en skrænt rykker tilbage. Kystdirektoratet beregner tilbagerykningen ud fra opmåling af et tværsnitprofil i en udstrækning fra toppen af første klittop til en havdybde på ca. seks meter.
Ud fra en geografisk basislinje på land, kan vi udregne kystbeliggenheden og eventuelt også en decideret skræntbeliggenhed, og på baggrund af tendenserne, som de flerårige opmålinger viser, kan vi udregne en gennemsnitligt kysttilbagerykning.
Læs mere om hvordan opmålingerne foretages
Figuren nedenfor viser et kystprofil. De farvede streger angiver opmålingsdata fra forskellige år. Det er ud fra disse den gennemsnitlige kysttilbagerykning beregnes.