Fællesaftale mellem Lodbjerg og Nymindegab

Fællesaftalen er indgået mellem Staten og de fire Vestkystkommuner Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Thisted.

Den nuværende fællesaftale løber til og med 2019 og er en forlængelse af aftalen fra 2014 til 2018.

Kyststrækningen mellem Lodbjerg og Nymindegab på den jyske vestkyst er én af de mest udsatte erosionskyster i Danmark med en kysttilbagerykning på mellem én og otte meter om året, hvis der ikke bliver kystbeskyttet.

Uden løbende kystbeskyttelse kan klitbarrieren mellem havet og de store lavtliggende arealer bagved klitten blive oversvømmet. Det skete i en orkan i 1981, hvor det stod klart, at den daværende kystbeskyttelsesindsats ikke var nok til at sikre en stærk kyst.

Derfor indgik de daværende kystkommuner, Ringkøbing Amt og staten i 1983 en femårig økonomisk aftale om kystbeskyttelse. Der har siden været indgået femårige fællesaftaler, og udarbejdet flere rapporter. F.eks. Vestkysten 2008 og Vestkysten 2011, midtvejsrapport og Statusrapport 2013.

Målsætning for tilbagerykning 2014-2019

Grundlaget for aftalerne er en målsætning om hvordan kystprofilet fra klittop til seks meters dybde skal udvikle sig.

Det er en sideordnet målsætning, at sikkerheden mod gennembrud af klit eller dige til de lavtliggende områder i baglandet skal være høj.

På hele strækningen skal kysten kunne klare en storm, der i gennemsnit optræder med 100 års mellemrum. Ud for Thyborøn er kravet en 1000 års storm.

Der vil derfor kunne ske oversvømmelse af baglandet, hvis kysten rammes af en endnu hårdere storm. 
For at sikre, at der i en sådan situation ikke vil ske tab af menneskeliv, er der et Stormflodsberedskab.
Læs mere om Stormflodsberedskabet.


Målsætningen nås ved at tilføre kystprofilet sand som erstatning for det sand, som bølger og strøm fjerner. Det vil sige, at erosionen så sker i fodringssand og ikke i den bagvedliggende kyst.
Se Vestkysten 2016, Midtvejsrapport. 

Fællesaftalernes effekt

Fællesaftalerne har gennem årene været en stor succes, fordi der ikke siden den første aftale blev indgået har været gennembrud af klitterne og oversvømmelse af baglandet.
Selv ikke stormen i december 2013 gav gennembrud af klitterne, og mange steder er kysttilbagerykningen stoppet.

Vi har visualiseret, hvordan klitskræntens beliggenhed har bevæget sig fra 1983 og til 2011, og hvor klitskrænten ville være i dag, hvis ikke der var foretaget kystbeskyttelse ud fra den naturlige tilbagerykning af kystprofilet fra klittop til seks meters dybde.

 Illustration viser klitskrænt i 1983 og 2011 v Vejlby

Vejby: Blå linje viser klitskrænten 1983, grøn linje viser klitskrænten 2011 og rød linje viser klitskrænten uden kystbeskyttelse

Illustration viser, hvor klitfoden ville være v Vejlby uden sandfodring

Vejlby, januar 2012. Den røde streg indikerer hvor klitskrænten ville være uden de sidste mange års sandfodring

Sandfodring både på revle og på strand

Hver gang Kystdirektoratet har indgået en fællesaftale, har vi fastlagt et overordnet niveau på, hvilke strækninger, der skal sandfodres de enkelte år og hvordan. 

Vi tilstræber at fodre med 60 % af mængden udenfor kystlinjen og 40% indenfor kystlinjen for at få den optimale effekt af sandfodringen. 
Vi sandfodrer uden for kystlinjen, for at få det meste af bølgernes energi og kraft fjernet, ved at tvinge dem til at bryde på en revle, som vi har fodret.

Illustreret målsætning for tilbagerykning 2014-2018
Målsætning for tilbagerykning 2014-2018
Klik på illustration for at se en større version