2025-16614 - 1. offentlighedsfase vedr. kystbeskyttelse ved Blåvand

Indkaldelse af idéer og forslag til miljøvurdering af projekt om kystbeskyttelse ved Blåvand, Varde Kommune

Kystdirektoratet-Kystbeskyttelse og Infrastruktur har søgt om en 15-årig tilladelse (2027-2041) til kystbeskyttelse på kyststrækningen ved Blåvand, beliggende i Varde Kommune. Kystbeskyttelsen vil bl.a. bestå af sandfordring på stranden.

I forbindelse med ansøgningen har Kystdirektoratet-Kystbeskyttelse og Infrastruktur bedt om, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet. Rapporten skal beskrive projektets virkninger på miljøet og de eventuelle afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at begrænse potentielle skader.

Kystdirektoratet-Kystzoneforvaltning er VVM-myndighed for projektet og skal derudover træffe afgørelse efter kystbeskyttelsesloven.

Der er udarbejdet et debatoplæg for projektet, som du kan finde nederst på siden.

Formålet med debatoplægget er at sikre, at alle borgere, foreninger, myndigheder og andre interesserede får mulighed for at komme med idéer og bemærkninger til projektet tidligt i processen. Det er også muligt at komme med ønsker til emner eller spørgsmål, som kan belyses i den kommende miljøkonsekvens-rapport. Der er udarbejdet et udkast til afgrænsningsnotat med de emner, som Kystdirektoratet-Kystzoneforvaltning umiddelbart vurderer, at rapporten skal belyse og vurdere. Denne kan også findes nederst på siden sammen med ansøgningen.

Idéer og forslag til miljøkonsekvensrapporten skal være modtaget senest den 27. november 2025.

I forbindelse med debatfasen afholder bygherre et borgermøde. For nærmere information om mødet henvises til debatoplægget. 

Hvilke muligheder har du?
Hvis du har ideer og kommentarer til miljøkonsekvensrapporten eller til det konkrete projekt, skal disse sendes skriftligt til Kystdirektoratet-Kystzoneforvaltning, Højbovej 1, 7620 Lemvig eller som e-mail på kdi@kyst.dk. Anfør venligst dit navn og din adresse samt vores j.nr. 2025-16614.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i myndighedens sagsbehandling, og at indkomne ideer og forslag er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at dit navn og adresse vil kunne optræde i Kystdirektoratet-Kystzoneforvaltnings dokumenter, som bl.a. offentliggøres på myndighedens hjemmeside. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt. 

Hvor kan du få flere oplysninger?
Spørgsmål vedr. miljøvurderingen, og til projektet, kan rettes til Anne Villadsgaard, avi@kyst.dk og Lotte Beck Olsen, lbo@kyst.dk

Debatoplæg Blåvand

Afgrænsningsnotat Blåvand

Ansøgning Blåvand