Kyststrækningen på Vestkysten er opdelt i fem varslingsområder:
Thyborøn-området, der omfatter Thyborøn by.
Harboøre-området strækker sig fra Ferring Sø til Langerhuse.
Thorsminde-området, som omfatter Thorsmindetangerne fra Mærsk til Fjand.
Søndervig- Houvig-området, strækker sig fra Søndervig til Husby Klit
Hvide Sande-området, der omfatter Holmsland Klit (Hvide Sande - Nymindegab)
Patruljetjenesten kan indsættes efter behov. Patruljetjenesten afpatruljerer udvalgte steder på kysten og sender meldinger om udviklingen til Kystdirektoratets stormflodsledelse.
I stormflodssituationer vil information om den aktuelle beredskabsgrad og andre oplysninger blive udsendt over Danmarks Radio P4 Midt & Vest.
Kystdirektoratet har defineret følgende kritiske vandstande:
- Thyborøn-vandstandsmålere: 2,80 m i havet og 2,00 m i havnen.
- Ferring vandstandsmåler: 2,80 m.
- Thorsminde-havnemåler: 3,20 m.
- Hvide Sande-havnemåler: 3,20 m.
På figuren vises involverede myndigheder og organisationer i Stormflodsberedskabet for den centrale del af Vestkysten.
Klik på illustrationen, for at se den i stort format.