Dynamiske oversvømmelsessimuleringer

Dynamisk oversvømmelsessimulering forsøger at efterligne en oversvømmelse, som den vil ske i virkeligheden. En højvandshændelse sker de fleste steder på landets kyster i løbet af få timer, hvor vandstanden i havet stiger og topper, for derefter at falde igen.

Højvandsbeskyttelsen består mange steder af et dige. Før vandet kan løbe henover diget, skal vandstanden først nå op over digets krone. Sker der brud i diget, vil bruddet udvikle sig fra en smal revne (skår) i diget, hvorefter hullet vil vokse. 

Alt dette tager tid. Når vandet har passeret diget og løber ind i det lavtliggende bagland, går der tid inden kogen er fyldt op. Inden da, kan vandstanden i havet været faldet til et mere normalt niveau igen. Lokale tærskler i baglandet kan forsinke vandets udbredelse. 

Tidsfaktoren er derfor en væsentlig faktor, som bestemmer graden af, hvor stor oversvømmelsen bliver.

For at beregne oversvømmelsen bruges en numerisk, hydraulisk model og for at få et billede af vandets veje gennem terrænet bruges en digital højdemodel.

Formålet med simuleringerne

Mange områder langs Vadehavskysten ligger så lavt, at de er i risiko for oversvømmelse.

Sikkerheden for de lokale beboere består dels i en fysisk beskyttelse i form af en række høje diger og dels i et varslings- og evakuerings system. Sidstnævnte system udgør en ekstra sikkerhed, såfremt vandstandsprognoserne forudsiger, at digets styrke skulle blive overskredet.

Politiet og de kommunale beredskaber prioriterer og står for en eventuel evakueringsindsats i de ramte områder. 

Kystdirektoratet indgår som en part i stormflodsberedskabet for Syd- og Sønderjylland.

Vandstandsforløb og digebrud

For at kvalificere en prioritering af evakueringsindsatsen har Kystdirektoratet foretaget en række simuleringer, hvor de styrende parametre er varieret. Det kan være forskellige vandstandssituationer, forskellige brudsteder og flere samtidige brud på diget.

Statiske simuleringer

Resultatet af hver simulering er to kort til brug for beredskabet. Figur 1 viser, hvor hurtigt oversvømmelsen vil brede sig i kogen.

Ribe Marsken

Figur 1: Ribe Kog - tidsmæssig udbredelses af oversvømmelse.

Figur 2 viser vandets maksimale dybder i kogen.

Maksimale dybder i Ribe Kog

Figur 2
Den statiske simulering (Figur 3) forholder sig kun til én vandstand – typisk maksimalvandstanden, hvor de dele af kogen, der ligger lavere vil stå under vand.
Den tager derfor ikke hensyn til, at der er et tidsperspektiv, som forsinker, og som på et tidspunkt vil standse indstrømningen af vand. 


Den statiske model skal derfor ses som det, den er – et godt og hurtigt hjælpemiddel til at indkredse den del af kogen, som potentielt er i fare for oversvømmelse.

Max vandstand i Ribe Kog illustreret

Figur 3: Statisk billede af maksimalvandstanden ved en 1000 års hændelse

Dynamiske simuleringer

En dynamisk simulering forsøger at efterligne, hvordan en faktisk oversvømmelse vil forløbe. Den giver derfor et mere korrekt billede af oversvømmelsen – udbredelse og dybder – end en statisk tilgang til en oversvømmelse.

Eksempel på en dynamisk simulering for Ribe Kog (datoen er fiktivt den 1. januar, og tidspunktet er midnat - og med ét kvarter mellem hvert billede).

 

Eksempel på en dynamisk simulering ved Rejsby Dige, hvor der kun er ét brud. Bemærk hvorledes veje og andre fysisk høje barriere holder vandets udbredelse tilbage for en tid (datoen er fiktivt sat til 1. januar og tidspunktet er kl. 16:30).

 

Se også oversvømmelseskort på klimatilpasningsportalen

Ribe Dige
Ribe Dige - bagsiden ved Vedsted