Risiko og sårbarhed

Kystdirektoratet arbejder altid med kyster og klima ud fra en risikobaseret tilgang.

Begrebet risiko er i sammenhæng med oversvømmelse og erosion defineret som en kombination af to faktorer. De to faktorer er fare og sårbarhed.

Fare

Faren er den statistiske sandsynlighed for, at en stormflod af en bestemt styrke kommer, for eksempel en 100-års hændelse, samt omfanget af den oversvømmelse og/eller erosion, som stormfloden medfører.

Sårbarhed

Sårbarheden er de værdier, som kan blive beskadiget eller gå tabt, hvis et område bliver ramt af oversvømmelse og/eller erosion.

Værdierne kan deles op i to kategorier: håndgribelige og uhåndgribelige.

De håndgribelige værdier kan prisfastsættes i kroner og ører. De dækker blandt andet over huse, veje og andre værdier, som kan tage skade eller gå tabt ved oversvømmelse og/eller erosion.

De uhåndgribelige værdier er alle dem, som er sværere at prisfastsætte. Her er der for eksempel tale om værdien af forskellige samfundsfunktioner, forsyning af el, vand og varme, mulighed for telekommunikation eller natur- og kulturværdier.

Risiko

Risiko er som nævnt kombinationen af fare for oversvømmelse og/eller erosion og sårbarhederne, der kan tage skade ved en hændelse. Det er muligt at udregne risikoen for de håndgribelige sårbarheder ved at gange skaderne ved oversvømmelse og/eller erosion med sandsynligheden for, at hændelsen forekommer.

Regnestykket ser sådan ud:

Økonomisk risiko = Økonomisk skade ved hændelse × sandsynlighed for hændelse

Risiko kan også betegnes forventet årlig skade (FÅS). Risiko som forventet årlig skade opgøres i kroner per år.

Risikostyring og klimatilpasning nu og i fremtiden

Kystdirektoratets arbejde med oversvømmelses- og erosionsrisiko sikrer, at det danske samfund både kan håndtere risikoen som vi kender den i dag, men også at vi fortsat tilpasser os fremtidig udvikling af risiko. Det er eksempelvis udvikling af risiko som følge af klimaforandringer, eller hvis vi bygger nye byer.

Risiko kan håndteres på forskellig vis. Kystdirektoratets anbefaling er, at man lokalt og i kommuner arbejder bredt med risikostyring. Det vil sige, at man undersøger de forskellige muligheder for at forebygge og reducere konsekvenser ved oversvømmelse og/eller erosion både før, under og efter en stormflod.

Læs mere om risikostyring på hjemmesiden for oversvømmelsesdirektivet her.

Metoder til forebyggelse og reduktion af risiko

For at reducere eller forebygge risikoen i et område kan man både arbejde med forebyggelse, beskyttelse og beredskab.

Forebyggelse

Forebyggelse er den bredeste kategori til risikoreduktion og dækker over tiltag inden for planlægning og kommunikation. Forebyggelse kan også delvist beskrives som de bløde tiltag, da de f.eks. ved oversvømmelser ikke fuldstændigt forhindrer vandet i at ramme et område.

Ved de bløde tiltag håndterer man vand fra oversvømmelse ved f.eks. at acceptere, at nogle områder vil blive oversvømmet, eller man designer byer, så de er rustet til at stå imod store vandmængder ved f.eks. at bygge i materialer, der kan tåle vandet og hindrer det i at løbe ind i husene.

Kommunikation er endnu en metode til forebyggelse. Ved at oplyse borgere og virksomheder og gøre dem bevidste om faren, kan man klæde dem på til at agere bedst muligt i tilfælde af oversvømmelse.

Beskyttelse

Beskyttelse mod oversvømmelse dækker over at holde vandet væk fra det oversvømmelsestruede område ved f.eks. at bygge et dige. Beskyttelse mod erosion dækker over at hindre storm og vand i at erodere på skrænter. Et eksempel kan være en buffer, man lægger ud i form af sandfodring, og som eroderer i stedet for skrænten. Der kan læses mere under Kystbeskyttelse. 

Beredskab

Risikostyring ved beredskab omfatter den aktive indsats forbundet med en oversvømmelse. Det gælder øvelser, evakueringer, varslingssystemer og lignende.

Yderligere kan disse tiltag også omfatte det beredskab, der står klar til at hjælpe borgere og virksomheder, efter de har været udsat for oversvømmelse eller erosion.