Værdiansættelse af sårbarheder indgår i risikovurderingen
Når vi skal beregne de samfundsmæssige konsekvenser af for eksempel en oversvømmelse, kortlægger vi de forskellige sårbarheder, der findes i området, og opgør deres økonomiske værdi. Disse værdi-opgørelser indgår i en national risikovurdering, hvor vi beregner risikoen som er en kombination af fare og sårbarheder.
Fare
Faren beregnes på grundlag af eksponering for oversvømmelse; altså beliggenhed i nærheden af havet og terrænets højde. I fareberegningen indgår også den statistiske sandsynlighed for, at en stormflod af en vis voldsomhed rammer. For eksempel en stormflod, der er så kraftig, at den statistisk set kun forekommer én gang på 100 år. Endelig indgår det i beregningen af faren, hvor udbredt og hvor dyb oversvømmelsen vil blive.
Sårbarhed
Den anden faktor i risikoudregningen er sårbarheder. Sårbarhederne er de værdier, der kan blive beskadiget eller gå tabt, når området rammes af oversvømmelse, eller kysten eroderes væk. Der er håndgribelige sårbarheder som fx bygninger og infrastruktur, der skal genopbygges efter en oversvømmelse og der er uhåndgribelige sårbarheder, som også skal værdisættes. For eksempel værdien af, at et samfund fungerer med elforsyning, telefon og internet, lægehjælp, affaldsindsamling mm. ligesom natur og kultur også er sårbarheder, der har værdi.
Nu: Værdiansættelse af håndgribelige sårbarheder
Klimaøkonom Urs Steiner Brandt, der leder arbejdet med udvikling af sårbarhedsmodeller, siger:
”I de nuværende risikovurderinger er det værdien af de håndgribelige sårbarheder, som vi har omsat til kroner og ører. Det betyder, at det er værdien af fast ejendom som bygninger, infrastruktur og landbrugsland, der fylder i risikovurderingerne i de værktøjer, vi har udviklet indtil nu”.
Undervejs: Værdiansættelse af uhåndgribelige sårbarheder
Men det er ikke tilstrækkeligt, siger Urs Steiner Brandt: ”I øjeblikket arbejder vi med at udvikle modeller, som også skal kunne værdiansætte uhåndgribelige sårbarheder. Det er for eksempel natur, mennesker og sociale systemer og kultur og turisme. Natur og kultur, der tiltrækker turister, har stor samfundsøkonomisk værdi, og den værdi, de har skal beregnes og indgå i risikovurderingerne.”
På sigt: Den samlede samfundsøkonomiske analyse
Han vurderer desuden, at Kystdirektoratet inden for få år vil udarbejde en helhedsorienteret samfundsøkonomisk analyse af effekterne af forskellige klimatilpasningstiltag og hvordan de påvirker risikovurderingen.
”Den samfundsmæssige analyse vil kunne bruges til at optimere klimatilpasningstiltag og vælge mellem forskellige tiltag på et oplyst grundlag. Desuden vil den samfundsøkonomiske analyse klart demonstrere risikoudviklingen, hvis der ikke iværksættes klimatilpasning,” siger Urs Steiner Brandt.