Kystdirektoratet skal jf. bekendtgørelse nr. 269 af 6. marts 2020 varetage de samfundsmæssige interesser på kystbeskyttelsesområdet og har derfor udarbejdet en plan for den statslige kystbeskyttelse ved Blåvand.
Planforslaget sætter rammer for den fremtidige kystbeskyttelse på strækningen ud for Blåvand og er omfattet af bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (§ 2 stk. 1). Planforslaget bliver derfor miljøvurderet, og der vil blive udarbejdet en miljørapport for planforslaget som vil blive offentliggjort på denne side.
Miljørapporten skal på et overordnet niveau sikre, at der tages stilling til de sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger, som kan forekomme, hvis planen realiseres, både hvad angår påvirkninger af miljøet på havet og på land.
Planen alene giver ikke mulighed for at udføre kystbeskyttelsesprojekter på strækningen. Der vil blive ansøgt om konkrete kystbeskyttelsesprojekter, hvor detaljeringsgraden er langt højere.
Læs mere her:
Kystbeskyttelsesprojekt for kystbeskyttelsen ved Blåvand 2025-2039.
Planforslaget, ledsaget af miljørapport sendes jf. §32, stk. 3 i høring hos offentligheden og berørte myndigheder.
Efter høringen vil der blive udarbejdet en sammenfattende redegørelse på baggrund af de indkommende høringssvar, som vil blive offentliggjort som et høringsnotat ved den endelige vedtagelse af planen.
Forud for udarbejdelsen af miljøvurderingen af planforslaget er der foretaget en afgrænsning af, hvilke miljøemner som er væsentlige og skal behandles i miljørapporten, samt rimelige alternativer til planforslaget. Denne afgrænsning er samlet i et afgrænsningsnotat som var i høring i perioden 18. december til 22. januar 2024.
Læs mere, og hent afgrænsningsnotatet her:
Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af planforslaget for kystbeskyttelse ved Blåvand fra 2025
Eventuelle spørgsmål kan rettes til
Luise Munk Christensen, Fuldmægtig
Kystdirektoratet - Drift, anlæg og opmåling
E-mail lumuc@kyst.dk