Kystdirektoratets droneflyvninger

Droneflyvning på stranden.

Her kan du se, hvor og hvornår Kystdirektoratet har droner i luften. Hvis du ser en drone over et kyst- eller digeområde, vil du have mulighed for at tjekke, om det er Kystdirektoratet, der er i gang med opmåling og dataindsamling.

Droneflyvning kræver, at vejret er godt, så der kan komme aflysninger indimellem. Vi tilstræber at få alle flyvninger meldt ud, men der kan komme hasteopgaver, som ikke når at komme på listen.  

Kommende droneflyvninger 

De næste tre drone-opgaver på listen er 1) udvalgte diger i og omkring Korsør på Vestsjælland, 2) Ballum dige og 3) Darum-Tjæreborg dige, begge i Sønderjylland. Vi forventer at kunne udføre disse tre opgaver i løbet af sommeren.

Vi opdaterer denne side løbende.