Bypass og nyttiggørelse af sediment

Er sejlrenden eller havnebassinet sandet til, kan du som ejer/havnefoged/bestyrelsesmedlem af en havneforening søge om tilladelse til bypass eller nyttiggørelse af sediment i forbindelse med oprensning svarende til den officielle dybde jf. havnelodsen. Er der behov for yderligere uddybning, kræver det en særskilt tilladelse.

Bypass eller klapning?

Din ansøgning behandles i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet. Miljøstyrelsen vurderer, om det sediment, som skal oprenses, er rent eller om det indeholder miljøforurenende stoffer.

Hvis sedimentet er rent, vurderer Kystdirektoratet jf. Kystbeskyttelsesloven § 16 b, om der er behov for at beholde sedimentet kystnært. Hvis dette er tilfældet, skal sedimentet bypass (videreføres) nedstrøms på læsiden af menneskeskabte anlæg, f.eks. en havn, et sejlløb eller en mole, hvor den naturlige tilførsel af sediment er stoppet. Bypass-metoden giver følgende fordele:

  • Sedimentet bliver i sit naturlige miljø
  • Sedimentet skal kun flyttes over kortere afstand med skib
  • Sedimentet medvirker til at beskytte kysten på læsiden af menneskeskabt anlæg
  • Er der ikke behov for bypass, vurderes det, om der er behov for at nyttiggøre sedimentet til kystnærfodring andet steds.

Vurderer Miljøstyrelsen, at sedimentet ikke er rent nok til en kystnær placering, behandles ansøgningen med henblik på en klaptilladelse.

Kystbeskyttelsesloven bestemmer, at rent oprenset sediment skal genanvendes. Materialet genanvendes efter følgende prioriteter:

  1. Bypass - videreførsel af sedimentet langs kysten. Strækningen ligger læværts den konstruktion, der standser sedimenttransporten. Forudsætningen er, at sandet ikke er forurenet og i praksis skal der være et behov nedstrøms konstruktionen.
  2. Nyttiggørelse – anvendelse til andre formål end bypass, f.eks. opfyldning eller fodring på kyststrækninger, der ligger uden for et eventuelt område til bypass.