Østersfanger 2024 - Øvelse

Som led i ”DanGer112”-projektet blev der fra 2.- 6. oktober 2024 afholdt en beredskabsøvelse ved Højer Sluse i Tønder Kommune. Øvelsen, Østersfanger 2024, havde fokus på håndtering af en stormflodssituation på tværs af den dansk-tyske grænse.

Øvelsen Østersfanger havde fokus på en tænkt situation ved Højer Sluse, hvor en funktionsfejl i slusen under en stormflod ville kunne føre til store oversvømmelser.

Den blev planlagt og gennemført af projekternes partnerne Bundesanstalt Technisches Hilfswerk (THW) – Landesverband "Küste", den kommunale beredskabsmyndighed Brand & Redning Sønderjylland (BRSJ), der er ansvarlig for beredskabet ved grænsen, samt Beredskabsstyrelsen Sydjylland (BRS-SJ) og med deltagelse af Kystdirektoratet.

Projektet "DanGer112" havde en central rolle i at styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem beredskabsverden i Danmark og Tyskland og udvikle effektive løsninger til håndtering og gensidig støtte ved hyppigere blivende og kraftigere vejrhændelser. Øvelsen samlede kommunale og nationale beredskabsstyrker fra Danmark og Tyskland og blev støttet af forskellige organisationer som f.eks. den Polske Statens Brandvæsen (PSP).

Til øvelsen blev der mobiliseret højkapacitetspumpemoduler fra både Tyskland og Danmark, som er en del af Union Civil Protection Mechanism (UCPM) den står til rådighed for operationer over hele Europa. Deltagelsen af en polsk HCP-enhed blev på grund af en vedvarende oversvømmelsessituation i Polen aflyst i sidste øjeblik, men en polsk rekognosceringsenhed fulgte dog øvelsen.

Øvelsen "Østersfanger 2024" gav partnerne i "DanGer112"-netværket mulighed for at opnå praktisk erfaring med de udfordringer, som grænseoverskridende katastrofebeskyttelse indebærer, og for at teste anvendelsen af specialiserede beredskabsenheder, som fx pumpeenheder. 

Der blev lagt stor vægt på at optimere den tekniske og logistiske koordinering, at teste en "Host Nation Support"-model samt at styrke inter-operabiliteten mellem de tyske, danske og polske styrker.

Øvelsen havde også til formål at fremme kulturel forståelse mellem partnerne. De indsamlede erfaringer fra denne øvelse vil bidrage til videreudvikling af beredskabsnetværket samt til at styrke det langsigtede samarbejde ved fremtidige katastrofer i den dansk-tyske grænseregion.

Naturen lader sig ikke stoppe af landegrænser, og fælles øvelser har derfor været en væsentlig del af projektet.

Øvelsen blev en stor succes, og ifølge projektleder Carlo Sass Sørensen fra Klimatilpasning gav den væsentlige input til Kystdirektoratets stormflodsberedskab i Vadehavet.

Hent PDF: Informationsfolder - Østersfanger

Læs mere om ’DanGer112’

Den store opgave med at koordinere indsatsen mellem de mange indsatsenheder og de mange deltagere fra både Danmark og Tyskland lykkedes over al forventning.