Studiesamarbejder

Prøv din faglighed af i praksis og lad din viden skabe værdi.

Lav studiesamarbejde med Kystdirektoratet

Vi giver dig rammerne til at afprøve dig selv og din viden. Vi er et hus med høj faglighed, som altid søger ny viden for at dygtiggøre os. I et studiesamarbejde med os bliver du en del af det miljø.

Som studerende kommer du med ny viden og friske perspektiver. Sammen former vi dit projekt, så du kan sætte dit præg på dine egne opgaver.

Kontakt

Studiekoordinator:
Thomas Qvist Møller

Mail: 
tqm@kyst.dk

Telefonnummer:
+45 20 46 57 54

Skriv projekt med Kystdirektoratet

Vejene til at skrive projekt i samarbejde med os kan være mange. Spektret af tidligere samarbejder spænder bredt. Eksempelvis er der blevet skrevet speciale om revlehuller og en rapport om grafisk arbejde i relation til employer branding.

Har du en idé til dit eget projekt? Så kontakt vores koordinator for studiesamarbejder.

Du er også velkommen til at skrive til os, hvis du ønsker et samarbejde, men mangler den gode idé. Du skal blot skrive lidt om din uddannelse og hvad du interesserer dig for. Så kan vi sammen finde ud af, hvad der kan give mening for dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Praktik hos Kystdirektoratet

I en studie- eller virksomhedspraktik hos Kystdirektoratet har du mulighed for at blive en del af en arbejdsplads og få en forsmag på, hvordan dit arbejdsliv kan se ud hos os. Her bliver du en del af huset.

I samarbejde med dig og med udgangspunkt i din faglighed finder vi frem til, hvad din opgave skal være.

Vores ønske er, at du I en praktik får en masse ny læring, prøver kræfter med arbejdsmarkedet og kommer til at føle dig mere sikker i din egen faglighed.

I praktik på kysten

Møde Rune, der var i praktik hos Kystdirektoratet i 9 uger i foråret 2022.

Læs om Runes praktikforløb.