23/09132 - Høring: Ansøgning om tilladelse til etablering af skråningsbeskyttelse af sten med kompenserende strandfodring ud for Vognsbjergvej 17, 5935 Bagenkop (matr. nr. 23b og 15f Søndenbro By, Magleby)

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af en skråningsbeskyttelse af sten med kompenserende strandfodring ud for Vognsbjergvej 17, 5935 Bagenkop (matr. nr. 23b og 15f Søndenbro By, Magleby)

Stenene transporteres til lokaliteten med lastbil via Vognsbjergvej. Materialet til den kompenserende fodring kan køres til lokaliteten via Vognsbjergvej eller med skib.

Kystdirektoratet behandler sagen efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, jf. § 3, stk. 5 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024).
Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 4 af 03/01/2023). 

Det skal bemærkes, at de skemaer som er udfyldt og vedlagt ansøgningen er udtryk for ansøgers vurdering og oplysninger, til brug for Kystdirektoratets VVM-screening. Kystdirektoratet har endnu ikke VVM-screenet projektet.

Bemærk om Natura 2000 og bilag IV-arter
Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt vil finde sted ca. 300 m vest for Natura 2000-område nr. 126, Stenrev sydøst for Langeland og ca. 930 m nord for Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Der er registreret bilag IV-arten sumpvindelsnegl 1,3 km syd for området, og der kan forekomme bilag IV-arten marsvin. Såfremt der er andre bilag IV-arter i området, ønsket det oplyst, og det vil indgå i den videre vurdering af ansøgningen. 

Inkluderet lovgivning
En tilladelse efter kystbeskyttelsesloven erstatter tilladelser og dispensationer efter anden lovgivning, jf. kystbeskyttelseslovens § 3 a. Projektet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. 

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 29. august 2024.


Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Ved henvendelse om sagen oplys venligst sagsnummer 23/09132. 

Ansøgnings og screeningsskemaer

Oversigts- og situationsplan samt tegninger

Bilag A - Væsentlighedsvurdering, Viborg Ingeniørerne

Notat - Supplerende oplysninger og erosionsvurdering

Yderligere information

E-mail: KDI@kyst.dk
Telefonnr.: 99 63 63 63