22/22977 - Høring: Ansøgning om afviserpæle og husbåde i Arsenalgraven, København K

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af afviserpæle samt op til 8 husbåde i Arsenalgraven, ud for matr.592, Christianshavns Kvarter, København, Københavns Kommune

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 og 3 (LBK nr. 73 af 18. januar 2024).


Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 4 af 03/01/2023).

Bemærk om screening/VVM:
Vi skal bede hørings- og orienteringsparterne oplyse om eventuelt kendskab til eller vurdering af, om der er andre projekter omfattet af miljøvurderingsloven, og om der er screenet eller skal screenes, samt om projektet udløser krav om VVM. Desuden bedes oplyst om kumulative forhold, som ikke er tilvejebragt i ansøgningen.

Det er Kystdirektoratets umiddelbare vurdering, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000 områderne væsentligt henset til projektets karakter og afstanden til områderne. De nærmeste områder (nr. 143 ”Vestamager og havet syd for” og nr. 142 ” Saltholm og omliggende hav”) er således placeret ca. 5, 3 km og ca. 6 km væk i direkte linje fra projektområdet.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest den 04.09.2024. Henvis da venligst til j.nr. 22/22977.


Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Ansøgning om afviserpæle og husbåde

Yderligere information

E-mail: kdi@kyst.dk
Telefonnr.: +45 99 63 63 63