Høring: Ansøgning om formidlingsrev i Kolding Fjord ved Løver Odde

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til udlægning af kystnært formidlingsstenrev i Kolding Fjord ved Løver Odde, matr.nr. 142a Sdr. Stenderup By, Sdr. Stenderup. Revet inddrager ca. 1.000 m2 og vanddybden er 3-4 meter.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 1976 af 27/10/2021).

Vi skal bede hørings- og orienteringsparterne oplyse om eventuelt kendskab til eller vurdering af, om der er andre projekter omfattet af miljøvurderingsloven, og om der er screenet eller skal screenes, samt om projektet udløser krav om VVM. Desuden bedes oplyst om kumulative forhold, som ikke er tilvejebragt i ansøgningen.

På land er der tilgrænsende Natura-2000 område nr. 112 Lillebælt.

Vi kan desuden oplyse, at der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området. 

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 5. juli 2022. Henvis da venligst til j.nr. 22/16745 

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

22/16745 Ansøgning - Koldingfjord Løverodde - Formidlingsrev.pdf

Yderligere information

Medarbejder: Thomas Larsen
E-mail: tla@kyst.dk
Telefonnr.: 91 35 74 42