Høring - ansøgning om lovliggørelse af anlæg tilhørende andelsboligforeningen Halvtolv, Københavns Kommune

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om lovliggørende tilladelse til anlæg bestående af fortøjningspæle, slæbested/bedding og flydebro ud for matr.603 Christianshavns Kvarter, København, beliggende Halvtolv 1-31, Københavns Kommune.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr.705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Det er Kystdirektoratets umiddelbare vurdering, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000 områderne væsentligt henset til projektets karakter og afstanden til områderne. De nærmeste (nr. 143 ”Vestamager og havet syd for” og nr. 142 ” Saltholm og omliggende hav”) er således placeret ca. 5, 3 km og ca. 6 km væk i direkte linje fra projektområdet.

Projektet er ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 973 af 25/06/2020 med senere ændringer).

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 12. februar 2021.

Ved henvendelse om sagen venligst oplys sagsnummer 20/05556

Høring - ansøgning om lovliggørelse af anlæg tilhørende andelsboligforeningen Halvtolv, Københavns Kommune

Yderligere information

Medarbejder: Lotte Beck Olsen
E-mail: lbo@kyst.dk
Telefonnr.: 91 33 84 32