Højvandsstatistikker 2024 har efterfølgende gennemgået en mindre revision i november 2024.
- Der er foretaget korrektioner i data enkelte steder og statistik for Nykøbing Mors er nu medtaget. Det betyder ændret nummerering på de efterfølgende datablade.
- 200-års-hændelsen er fjernet, da usikkerheden i forhold til en så lang fremskrivning er for stor i forhold til dataseriernes længde.
- Det isostatiske opløft for Bornholm er korrigeret i overensstemmelse med det svenske Lantmäteriets værdier for isostatisk opløft
- Det fremgår nu af bemærkningerne, hvis usikkerheden ved en fremskrivning er særligt stor
- Opdaterede sider er mærket med revisionsdato november 2024.
Højvandsstatistikkerne er vigtige for beregning af faren for oversvømmelser langs kysterne. Lokale forhold spiller ind ved anvendelse af statistikkerne, og det er vigtigt at vurdere forholdene langs den kyststrækning, statistikken repræsenterer.