Diger får et helbredstjek

Opmærksomme borgere i Fanø-, Esbjerg- og Rejsbyområdet og Hasmark ved Nordfyn vil de næste par uger bemærke en lille maskine, som udtager boreprøver på digerne.

Når stormfloder rammer, skal diger holde. Det ved man om nogle steder i blandt andet det sydvestjyske, hvor digerne er en forudsætning for bosætning og tryghed i hverdagen.

Mange af digerne er dog meget gamle og den viden, der eksisterer om deres konstruktion er i mange tilfælde utilstrækkelig.
Derfor bliver flere af dem nu undersøgt. I disse uger påbegyndes udtagning af boreprøver af diger ved Nordby på Fanø, ved Esbjerg Strand og Rejsbydiget i Tønder Kommune. 

Boreprøverne foretages og bearbejdes af virksomheden Geo på foranledning af Kystdirektoratet.
"Boreprøverne og tilstandstjekket er afgørende for, at vi kan vide, om digerne nu også holder til fremtidens voldsommere vejr. Hvis prøverne viser, at digerne ikke kan leve op til fremtidens klimabelastning, så kan vi komme med anbefalinger til digelagene om, hvor digerne skal styrkes. Når vi har mere viden om digernes konstruktion, bliver det muligt at varsle mere præcist om stormflod. Og beredskabet bliver klogere på, hvor der er størst risiko for digebrud,” siger Karl-Søren Geertsen, der leder projektet for Kystdirektoratet.

Ved Randers er også foretaget prøveboringer og i denne tid tages prøver nye steder ved diger ved Hasmark på Nordfyn.

Sådan foregår boringen

Det er ingeniørvirksomheden Geo, der udfører boringerne for Kystdirektoratet, hovedsageligt med en maskine kaldt en Minirig. 
En snegl bores ned, og der foretages flere jordprøver. Prøverne fortages med cirka 50 centimeters mellemrum. Herefter sendes prøverne til analyse. 
Endvidere fortages forskellige styrkeprøver samt kontroltjek af græssets rodnet, inden boringshullerne forsegles.

Boreprøverne i digerne foretages med en maskine, en Minirig, som vist på billedet.

Fakta om diger

  • Digers opbygning: For at diget har den optimale modstandskraft, skal det være opbygget med en kerne af sand, efterfulgt af et lerlag, der så er dækket af et muldlag, hvori der vokser græs med et godt dække. Græslaget skal slås eller afgræsses, så det er tæt og forebygger digebrud. Læs her hvis du vil vide mere om diger
  • Fra boring til modeller: Prøverne gennemgår en række analyser for at fastslå digernes tilstand. Der udføres en sigteanalyse for at bestemme sedimenterne og finde modstandsstyrken. Ydermere bestemmes vandindholdet gennem hydrometeranalyser. Af de øverste jordlag fastslås mængden af organisk materiale ved afbrænding.
  • Styrkeprøver: For at fastslå digernes styrke laves styrkeforsøg. Der udføres flere vingeforsøg for at fastslå materialernes forskydningsstyrke.

  • Helbredstjek af diger er også tidligere i gangsat ved Randers, Egebjerggård på Nordfyn og Lolland.

  • Projektet er finansieret i Finansloven for 2023, hvor Kystdirektoratet fik tilført 42 mio. kroner til et helbredstjek af diger i perioden 2023-26.  

Læs mere om helbredstjek af diger 

Rejsby-diget i Tønder Kommune er en af de danske diger, der bliver taget boreprøver af i den kommende tid.