Det er der i alt fald meget, der tyder på i den rundspørge, som Kystdirektoratet har gennemført i regi af EU-projektet RESIST. Region Midtjylland er landekoordinator for projektet og forsøger sammen med en række partnere at finde opskrifter på, hvordan de danske kystsamfund kan opbygge større robusthed i en situation, hvor større og mindre oversvømmelser er ved at blive en del af hverdagen.
“Alt peger på, at vi oftere vil blive ramt af oversvømmelse – større og mindre. Beredskabet rykker naturligvis ud, når der er stormflod og oversvømmelse, men i de skarpe situationer, er det vigtigt at udnytte beredskabets ressourcer dér, hvor der er mest brug for dem. Det har derfor ganske meget at sige, hvilken robusthed, der findes lokalt. Altså med andre ord, i hvor høj grad beboerne i de udsatte områder er ”selvhjulpne”. Både når det handler om, hvordan man beskytter sig, og hvordan man håndterer selve oversvømmelsen.”
Christian Billund Dehlbæk, Region Midtjylland
Projektkoordinator for de danske partnere i RESIST projektet.
Fællesskab og sammenhold gør hele forskellen
Kystdirektoratet, der er partner i projektet, har gennem interviews søgt at afdække, hvilke faktorer der har indflydelse på resistensen i kystsamfundene. Anna Bredal Elkjær, der er ledende koordinator på undersøgelsen, fortæller:
“Jeg har gennemført personlige interviews med mennesker, som selv har oplevet oversvømmelse, én eller flere gange. Alligevel taler de ikke om at flytte. Mit formål var både at undersøge, hvordan de tackler selve oversvømmelse, og hvordan de håndterer at leve med den permanente risiko for, at den rammer. Det er mennesker i forskellige aldre og fra forskellige steder i regionen. Men de har alle det til fælles, at de har oplevet oversvømmelse på tætteste hold, og at de bor i helårsboliger i områder med reel risiko for oversvømmelse.”
Anna Bredal Elkjær, Kystdirektoratet
Ledende koordinator på undersøgelsen
På trods af deres oplevelser med oversvømmelser, viser undersøgelsen tydeligt, at alle interviewpersoner er enige om, at fællesskabet og sammenholdet blandt de lokale er afgørende for, at de ”tør” blive boende i et oversvømmelsestruet område.
Alle hjælpes ad, når det kniber
Sammenhold og hjælp fra naboer og venner er afgørende, når der er varsel om hårdt vejr. Interviewpersonerne fortæller, hvordan de hjælpes med at fylde sandsække og stable dem op, ligesom der altid er hjælp at hente, når møbler og andet skal flyttet fra kælderen og op i huset.
Det tætte fællesskab, hvor alle kender alle, betyder, at der er overblik over, hvad der er til rådighed af ressourcer i en krisesituation. Man ved på forhånd, hvem der har pumper og traktorer, og hvad der fx er til rådighed af joller. Ligesom der ofte på forhånd er aftalt et mødested for evakuering eller opsamling. Og når uvejret rammer, er der klippefast tillid til, at alle vil hjælpe hinanden igennem.
En af de adspurgte fortæller, at selv om han kan være bekymret for fremtidige klimaforandringer, så kender han også lokalsamfundets sammenhold og handlekraft i mødet med udfordringer. ”Vi hjælper hinanden, og hvis det kniber skal folk nok møde op”, siger han.
Rundspørgen afslørede, at fællesskabsfølelsen og tiltroen til selv at kunne løse problemer i en krise var særligt stærk hos de af interviewpersonerne, der boede på øer.
En af beboerne på en mindre ø fortæller om en situation med højvande og storm:
“Færgens klap kunne ikke nå ned til færgelejet. Og vandet stod jo højt, der var meget vand på kajen. Vi har en vogn og en traktor til at stå på kajen. Så en af søfolkene tog så gummistøvler på, og så gik han hen og bakkede vognen hen til rampen, så alle de gamle koner kom op på vognen, så kørte han op på land gennem vandet og rundt på øen og fik dem læsset dem af hist og pist, hvor de skulle af.”
”Generelt fik jeg indtryk af, at beboerne på øerne har stor tillid til, at de kan klare mange ting selv. Måske fordi de er vant til, at de kan være afskåret fra fastlandet i perioder,” siger Anna Bredahl Elkjær.
Andre deltagere i undersøgelsen har valgt at formalisere sammenholdet ved fx at gå aktivt ind i oprettelsen af digelag for ad den vej i fællesskab at beskytte det område, hvor de bor.
Risikoen er en del af hverdagen
Uanset om fællesskabet er formaliseret eller ej, er det kendetegnende for alle adspurgte, at de nævner, at det er bevidstheden om sammenhold og viljen til at hjælpe hinanden, der er grundlaget for robustheden i deres lokalsamfund.
Da alle interviewpersonerne har oplevet oversvømmelse på tætteste hold, er de helt bevidste om risikoen for, at det kan ske igen. De områder og lokalsamfund, som de bor i, har ”prøvet det før” og alle er mentalt forberedte. Det giver i sig selv en robusthed i samfundet.
Og de er til en vis grad også villige til at leve med risikoen. Nærheden til vandet, udsigten og den skønhed, som de oplever, fordi de bor tæt på naturen har for alle interviewede stor betydning. Samtidig er risikoen for oversvømmelse til stede, som noget de må forberede sig på og håndtere.
Fakta om oversvømmelse
En spørgeskemaundersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har gennemført for Kystdirektoratet viser, at 16% af danskerne har på et tidspunkt oplevet en oversvømmelse. Ud af de 16%, har lidt mere end halvdelen af dem (52%) oplevet, at vandet trængte ind i deres hjem.
Fakta om RESIST
RESIST er et EU-projekt, hvor 12 regioner i hele Europa arbejder med at teste og implementere innovative metoder og løsninger, som kan bidrage til at løse nogle af de klimarelaterede udfordringer, vi står overfor, herunder oversvømmelser. Målet er at de deltagende regioner skal blive mere modstandsdygtige over for klimaforandringer.
Region Midtjylland deltager som demonstrationsregion og samarbejder med de danske partnere om fem forskellige klimatilpasningsprojekter i fire pilot-områder: Lemvig, Randers, Hedensted og Horsens kommuner.
Sammen med Region Midtjylland vil Kystdirektoratet, VIA University College, Aarhus Universitet og NIRAS afprøve nye metoder til varsling, inddragelse af borgere og formidling af klimatilpasningsløsninger både for oversvømmelse fra havvand og andre kilder. Projektet løber frem til og med 2027.