Kystdirektoratets anbefalinger til lokalplaner
Ved fastsættelse af sokkelkoter i lokalplaner, anbefaler Kystdirektoratet, at kommunen bør tage stilling til en laveste sokkelkote for nybyggeri og erstatningsbyggeri i lokalplanområdet. Ved fastsættelse af sokkelkoter vil Kystdirektoratet gøre opmærksom på, at sokkelkoten kan variere inden for et givent lokalplanområde. Kystdirektoratet kommer som udgangspunkt ikke med bemærkninger til valg af sokkelkote, med har udarbejdet en liste over forhold, som kommunerne bør tage med i vurderingen, når der fastsættes sokkelkoter.
- Byggeriets levetid
- Byggeriets placering
- Klimaforandringer
- En forventet stormflodsvandstand
- Det forventede skadespotentiale ved en evt. oversvømmelse
Ad 1:
Der bør tages stilling til byggeriets levetid bl.a. for at kunne vurdere, hvilket beskyttelsesniveau, der er relevant. Yderligere er byggeriets levetid afgørende for at vurdere og fastlægge et tillæg for klimaforandringer.
Ad 2:
I lavtliggende kystområder skal det altid overvejes nøje, om der bør gives tilladelse til byggeri pga. faren for oversvømmelse. Byggeriets placering har betydning både med hensyn til terrænkoten og afstanden til kysten. Terrænkoten har betydning for, hvor meget byggeriet evt. bliver oversvømmet i en højvandssituation. Afstanden til kysten har betydning for om der skal lægges et tillæg for bølger til sokkelkoten. Jo længere inde i land bebyggelsen placeres, jo mindre tillæg for bølger skal der gives. Desuden er afstanden til kysten afgørende for, hvor hurtigt bebyggelsen oversvømmes.
Ad 3:
I forbindelse med de kommende klimaændringer er der ingen der ved, hvad den fremtidige relative havspejlsstigning bliver. Ifølge den bedst tilgængelige viden jf. DMI, kan der forventes, at den globale middel vandstandsstigning er mellem 40 og 120 centimeter frem til år 2100 – alt afhængig af fremtidens drivhusgasudslip, og hvor meget is, der vil smelte. Der kan være lokale forhold som landhævning (0-20 cm), der skal tages højde for, når havspejlsstigningen vurderes.
Ad 4:
I forbindelse med stormflodsvandstande opererer man med middeltidshændelser (MT). MT50 svarer til en vandstand, der statistisk nås eller overskrides en gang pr. 50. år (50 års-vandstand). Der skal vælges en middeltidshændelse, der bl.a. tager højde for byggeriets levetid og skadespotentialet i forbindelse med en oversvømmelse.
Se de nyeste højvandsstatistikker.
Vandstanden i højvandsstatistikken er i niveau med et roligt vandspejl uden bølger og bølgestuvning. Vandstanden i højvandsstatistikken indeholder middeltidshændelserne for i dag, dvs. højvandsstatistikken angiver en vandstand, der nås eller overskrides f.eks. en gang pr. 50 år i den nuværende situation. En 50 års-vandstand om f.eks. 50 år skal derfor korrigeres for den havspejlsstigning, som forventes indtil omkring 2070.
Ad 5:
Det forventede skadespotentiale ved en evt. oversvømmelse kan variere betydeligt og skal bl.a. bruges til at bestemme beskyttelsesniveauet. Er der kun små værdier og/eller få gener forbundet med oversvømmelse af en bygning (fx et skur til fiskeredskaber på en havn), er det ikke nødvendigt med en høj sokkel.
Kystdirektoratet har siden 2012 ikke været forpligtiget til at fastsætte en minimumssokkelkote til lokalplaner, jævnfør bekendtgørelse nr. 281 af lov om stormflod og stormfald af 23. november 2012, og Kystdirektoratet gennemgår som udgangspunkt ikke de lokalplaner, der kommer i høring.