Skråningsbeskyttelsens funktion
Skråningsbeskyttelser bygges normalt på kyster, der trækker sig tilbage og deres primære formål er at bremse havets nedbrydning (bremse erosion) af klitten eller skrænten. En skråningsbeskyttelse af sten har en ru overflade, der bryder bølgernes energi og stensætningen hindrer nedbrydning af skrænten eller klitten. Uden skråningsbeskyttelse vil en skrænt eller klit løbende frigive sediment (sand eller ral), som vil blive fordelt af strømmen. Der vil på denne måde blive aflejret sediment på kysten, så der hele tiden vil være en strand, fordi kystlinjen naturligt kan rykke indad.
Skråningsbeskyttelsen fastholder materialet i skrænten eller klitten, så den ikke kan nedbrydes. Til gengæld får kysten ikke længere tilført sediment fra skrænt eller klit, og derfor bliver kystens profil stejlere foran og nedstrøms for skråningsbeskyttelsen.
Skåningsbeskyttelse kræver kystfodring
På steder hvor der er bygget skråningsbeskyttelser langs kysten, forsvinder stranden efterhånden, og adgangen langs med kysten bliver umulig. I takt med at stranden foran skråningsbeskyttelsen forsvinder, bliver vandet dybere. Det betyder kraftigere bølgepåvirkning af skråningsbeskyttelsen, og med tiden bliver den undermineret af bølger, der gnaver sig ind under den med risiko for, at den falder sammen.
En fodring foran skråningsbeskyttelsen kan bevare stranden, så der er mulighed for at færdes langs kysten, og fodring vil også forlænge skråningsbeskyttelsens holdbarhed.
Animationsvideo
Se animationsvideoen "Kyst med skråningsbeskyttelse" nedenfor