Hvordan vil en automatisering af slusen påvirke livet ved fjorden?
Kystdirektoratet ejer afvandingsslusen i Hvide Sande, som sørger for at holde vandstanden i Ringkøbing Fjord stabilt.
På den måde bliver oplandet rundt om fjorden ikke oversvømmet og samtidig sørger den for, at der er den korrekte saltbalance i fjorden, så fjorden opretholdes som et levende økosystem, hvor fisk og muslinger trives.
Dog er slusen udfordret af de større mængder vand, som kommer både fra et stigende hav og mere vand fra de åer og vandløb, som løber ud i fjorden. Det udforderer den måde, slusen indtil nu er blevet styret, for i fremtiden vil der være færre vinduer for, hvornår vandet står, så man kan åbne for slusen.
Samtidig er den software, som styrer slusen, forældet og svær at opdatere. Derfor er det tid til at tænke nyt og udskifte softwaren til moderne, mere automatiseret teknologi – men hvilke hensyn skal den nye teknologi tage?
Debat om de lokales krav til ny teknologi
Kystdirektoratet havde derfor inviterede lokale interessenter og borgere til dialogmøde om den fremtidige teknologi for slusen for at høre de lokales tanker og perspektiver på en mere automatiseret slusedrift.
Aftenens debat tog afsæt i to ekspertoplæg:
Først med professor i datalogi ved Aalborg Universitet, Kim Guldstrand Larsen, som gav indblik i arbejdet med at identificere de parametre og ufravigelige krav, som en optimeret slusestyring skal håndtere gennem brug af maskinlæring.
Antropolog og lektor på Aarhus Universitet, Maja Hojer Bruun, der forsker i samspillet mellem mennesker og teknologi, pegede i sit oplæg på vigtigheden af borger- og aktørinddragelse, hvis slusen helt eller delvist skal automatiseres.
Teknologien skal formes af mennesker
Efter oplæggene inviterede vi til dialog med mødets deltagere, forskerne og Kystdirektoratets ingeniører. Her blev vi klogere på, hvilke ønsker borgere og aktører i Hvide Sande havde til slusens drift og de dilemmaer, de så i overgangen til en mere automatiseret sluse.
Både emner som cybersikkerhed, saltbalance, fiskenes mulighed for vandring ind og ud af fjorden, erhverslivets interesser og vigtigheden af kommunikation til de lokale borgere, blev bragt på bane.
Men et vigtigt punkt gik igen hos mange deltagere, trods forskellige holdninger til, hvad slusens vigtigste formål er: At teknologien skal formes af de mennesker, den kommer til at påvirke, og at man ikke skal glemme at inkludere den viden, de lokale borgere, som dagligt færdes ved slusen og fjorden har.
Del af projektet STORM_SAFE
Aftenens indsigter blev indsamlet og indgår i projektet STORM_SAFE – et EU-Interreg-projekt, der skal understøtte udviklingen af pålidelig software til sluser og stormflodsbarrierer, hvor slusen i Hvide Sande er et centralt omdrejningspunkt.