Højvandsstatistikker

Kystdirektoratet udarbejder statistikker for ekstreme vandstande i de danske farvande ca. hvert femte år, og 'Højvandsstatistikker 2017' opdaterer de forrige statistikker fra 2012.

Højvandsstatistikker 2017 er revideret i december 2018 og i februar 2019. I den forbindelse er der tilføjet DVR90 værdier for de 20 højeste vandstandshændelser samt modelparametre til alle statistikker.

Der er udarbejdet højvandsstatistikker for i alt 67 målestationer eller lokaliteter i Danmark.

Statistikkerne skal læses med en vis forståelse for "statistisk sikkerhed", som i en statistisk sammenhæng fortæller noget om, hvor "korrekt" en statistik har mulighed for at være. Denne sikkerhed afhænger af datalængde og -kvalitet.
I Højvandsstatistikkerne ses der på returværdier for 20-, 50-, og 100-års hændelser, hvilket betyder, at der minimum skal være hhv. 16, 40 og 80 års målt data (datalængde) for at opnå en sigende statistik med en repræsentativ sandsynlighed for udfaldet.

Er datalængden kortere end angivet, forventes der større usikkerhed på returværdierne.

Statistikkerne er udelukkende baseret på målte vandstande.

Anvendelse af statistikkerne

Den praktiske anvendelse af højvandsstatistikkerne relaterer i høj grad til faren for oversvømmelser langs kysterne.

Statistikkerne tilvejebringer et solidt grundlag for Kystdirektoratets udtalelser til Stormrådet om hyppigheden og den geografiske udbredelse af hændelser med høje vandstande langs de danske kyster.

Statistikkerne danner også grundlag for beslutninger om dimensioneringen af kystbeskyttelseskonstruktioner, hvor f.eks. diger overvejende dimensioneres for den vandstand, diget skal kunne modstå.

Statistikkerne anvendes også ved anbefaling af laveste byggekote eller ved konkrete kystnære bygge- og anlægsprojekter og kan i den forbindelse aktivt indgå i lokal- og kommuneplaner.

Hyppigere stormfloder i fremtiden

I forhold til både den nuværende risiko for oversvømmelse og den fremtidige risiko under formodede stigninger i havniveauet udgør statistikkerne et godt redskab i forbindelse med klimatilpasning.

Det vil også fremadrettet, i alt overvejende grad, være de ekstreme hændelser og ikke den gradvise stigning i havniveauet, der skal tages højde for i klimatilpasningsøjemed.

Og selvom stormfloder og stigning i havniveauet er to forskellige fænomener, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre, vil konsekvensen af et stigende havniveau være, at stormfloder opleves hyppigere i fremtiden.

Da lokale forhold spiller ind ved anvendelse af statistikkerne er det vigtigt at vurdere forholdene langs den kyststrækning, statistikken repræsenterer. Strengt taget gælder statistikken kun der, hvor måleren er opsat.

I de fleste tilfælde vil statistikken dog være repræsentativ for en strækning eller et område, men i forhold til anvendelse på en konkret lokalitet er det altid en god idé at vurdere, om der er særlige forhold, der spiller ind. Det kunne være for eksempel bølger eller lokal stuvning af vandet.

Udgivet af Kystdirektoratet 2019. Må citeres mod korrekt kildeangivelse.

Læs mere om fremtidens stormflodsvandstande

Vandstande

Ved planlægning og dimensionering af oversvømmelses- og erosionsbeskyttelse er det afgørende, hvilke vandstande, som vil kunne forekomme på lokaliteten.

Læs mere om vandstande