Pulje til kystbeskyttelse 2023

Det kan kommuner, der vil igangsætte eller er i gang med kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a (LBK. nr. 705 af 29. maj 2020), der ligger inden for strategistrækninger, hvor der i Kystplanlægger.dk anbefales en reduktion af risikoen for erosion og/eller oversvømmelse på kort eller mellemlangt sigt, jf. bilag 1-3 i bekendtgørelsen (BEK nr. 1130 af 2. juni 2021), og hvor der er tale om en større sammenhængende kystbeskyttelsesindsats og helhedsløsning.

Digelag i Vadehavet (Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner) kan søge om midler til etablering eller forstærkning af diger ved Vadehavet.

Nej, der er kun to kategorier af ansøgere.

1. Digelag i Vadehavet (Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner)
2. Kommuner, der vil igangsætte eller er i gang med kommunale fællesprojekter inden for strategistrækninger, hvor der i Kystplanlægger.dk anbefales en reduktion af risikoen for erosion og/eller oversvømmelse på kort eller mellemlangt sigt, jf. bilag 1-3 i bekendtgørelsen (nr. 1130 af 2. juni 2021), og hvor der er tale om en større sammenhængende kystbeskyttelsesindsats og helhedsløsning.

Det er en del af målsætningen med puljen, at der etableres flere sammenhængende helhedsorienterede kystbeskyttelsesløsninger, som indgår i den kommunale planlægning og klimatilpasning og dermed gavner hele lokalsamfundet og ikke blot én enkelt eller ganske få grundejere.

Nej, puljen kan kun søges i to tilfælde:

1. Af kommuner, der vil igangsætte eller er i gang med kommunale fællesprojekter inden for strategistrækninger, hvor der i Kystplanlægger.dk anbefales en reduktion af risikoen for erosion og/eller oversvømmelse på kort eller mellemlangt sigt, jf. bilag 1-3 i bekendtgørelsen, og hvor der er tale om en større sammenhængende kystbeskyttelsesindsats og helhedsløsning.
2. Digelag i Vadehavet (Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner) kan søge om midler til etablering eller forstærkning af diger ved Vadehavet.

Det fremgår af bekendtgørelsen, der opstiller særskilte krav til projekter, der henholdsvis relaterer sig til diger i Vadehavet og til kommunale fællesprojekter.

Fordelen ved kommunale fællesprojekter er, at det er kommunen, der modtager tilsagnet om anvendelse af midlerne, og dermed også kan sikre fremdrift i projektet. Kommunerne har hjemmel til at gennemføre kystbeskyttelsesprojekter og kan træffe afgørelser om bidragsfordeling til restfinansiering, såfremt der opnås tilskud. Endvidere sikres, at midlerne bruges til større og sammenhængende projekter, som beskytter større områder. Puljen skal være med til at understøtte, at kommunerne arbejder helhedsorienteret og tænker kystbeskyttelsen ind i den kommunale planlægning og klimatilpasning.

For at Kystdirektoratet kan sikre sig, at der er et kommunalt fællesprojekt på vej, skal der foreligge en politisk beslutning om, at kommunen har til hensigt at igangsætte et kommunalt fællesprojekt på en konkret strækning. Denne beslutning skal vedlægges som bilag.

I bilagene til ansøgningen skal der endvidere redegøres for, hvornår kommunalbestyrelsen forventer at kunne træffe afgørelse om kystbeskyttelse m.v., og at projektet kan afsluttes inden for 5 år fra, at et evt. tilsagn om støtte er modtaget. Kystdirektoratet anbefaler, at der er udarbejdet en § 2 udtalelse, da der således er taget stilling til en række af de elementer i projektet, der indgår i puljens bestemmelser, herunder helhedsorienteret løsning, se evt. spørgsmål/svar om helhedsorienteret løsning nedenfor.

Kommunale fællesprojekter, som ligger inden for strategistrækninger, hvor der ifølge Kystplanlægger.dk anbefales en reduktion af risikoniveauet for erosion og/eller oversvømmelse på kort eller mellemlangt sigt, jf. bilag 1-3 i bekendtgørelsen, og hvor der er tale om en større sammenhængende kystbeskyttelsesindsats og helhedsorienteret løsning, som tager hensyn til omkringliggende landskab, miljø og natur, herunder biodiversitet.

Der er mulighed for at se strategistrækninger, hvor der anbefales en reduktion på www.kystplanlægger.dk

I WebGIS vælges laget Strategiforslag for 2020 eller 2070

Endvidere kan der søges tilskud til: Etablering eller forstærkning af diger i Vadehavet

For begge typer projekter gælder det, at projekter, der alene omfatter vedligeholdelse af eksisterende kystbeskyttelse, eller som er omfattet af gældende fællesaftale med staten, ikke er omfattet af puljen.

Ansøgning foregår elektronisk på virk.dk.

Gå til virk.dk

Nej, der er ikke krav om, at projektet er påbegyndt inden for en bestemt tidsramme efter tilsagn om støtte, men det skal være afsluttet inden for en tidsramme på 5 år fra tilsagnet om støtte er modtaget. Der kan ikke ydes støtte til forundersøgelser, projektering og administration, og projektet må heller ikke være færdigetableret/afsluttet på ansøgningstidspunktet.

Ja, tilsagnet om tilskuddet bortfalder, hvis projektet ikke er afsluttet og dokumentation jf. bekendtgørelsens § 19 ikke er indsendt til Kystdirektoratet senest 5 år fra modtagelse af tilsagn.

Der ydes tilskud til reelle anlægsudgifter til selve kystbeskyttelsesprojektet ekskl. moms. Ved diger i Vadehavet skelnes der imellem, hvorvidt digelaget er momsregistreret eller ej. Hvad kan der ikke ydes tilskud til?

1. Forundersøgelser (f.eks. jordbundsundersøgelser eller arkæologiske undersøgelser)
2. Projektering
3. Administration (f.eks. sagsbehandling og rådgivning)
4. Drift
5. Udgifter til aktiviteter, som allerede løses af offentlige myndigheder. Der ydes endvidere ikke tilskud til uforudsete udgifter.

Kystbeskyttelsen kan med fordel indeholde rekreative elementer, men der kan kun ydes tilskud til de dele af et projekt, der aktivt reducerer risikoen ved erosion eller oversvømmelse. Etablering af f.eks. erstatningsnatur er ikke et anlægsarbejde efter puljens formål, da det ikke i sig selv har nogen kystbeskyttende virkning.

Ja, men ændringer skal godkendes af Kystdirektoratet. Se processen, forudsætninger og oplysningskrav i kapitel 10 i den gældende bekendtgørelse nr. 1130 af 2. juni 2021 om tilskud fra pulje til diger og anden kystbeskyttelse, herunder om alle vilkår for ansøgning om tilskud

Gå til Retsinformation

Nej, projektet skal anvende anerkendte metoder, som imødegår det grundlæggende problem med oversvømmelse og/eller erosion og som tager hensyn til omkringliggende landskab, miljø og natur, herunder biodiversitet. Der skal anvendes metoder, der har en dokumenterbar effekt. Læs mere i vores vejledning om kystbeskyttelsesmetoder.

Hent PDF: Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder

Der kan søges separat om støtte til en eller flere etaper i et større samlet projekt. Samtidig bør det angives, hvilket samlet projekt, etapen indgår som en del af. Det er en forudsætning, at man med hver etape opnår en selvstændig risikoreduktion for etapen. Kun risikoreduktionen der opnås fra den enkelte etape, der ansøges til, medtages i vurderingen af ansøgningen.

Kystbeskyttelsesloven giver mulighed for, at kommunen alene kan afholde udgiften ifm. med gennemførelse af et kommunalt fællesprojekt. Hvis det er tilfældet vil det fortsat være muligt at søge om midler fra puljen.

Puljen er afsat til anlæggelse af kystbeskyttelse mod oversvømmelse og/eller erosion fra hav, bælt, fjord eller det øvrige søterritorium. Hvis projektet indeholder beskyttelse mod negative effekter fra oversvømmelse fra vandløb eller søer, som fremkaldes af eller hovedsageligt skyldes påvirkning fra hav (kombinerede hændelser), kan projektet være omfattet af puljens formål.

Dette vil bero på en konkret vurdering, hvor der tages udgangspunkt i den præmis, at der alene gives midler til de foranstaltninger, der direkte beskytter mod oversvømmelse fra havet eller kysterosion. Eksempelvis vil et ekstra behov for pumpekapacitet, som skyldes indvandsproblemer, ikke være omfattet af puljens formål. Derimod kan en sluse i et vandløb muligvis være berettiget til støtte.

En målsætning kan eksempelvis være at standse eller reducere en kysttilbagerykning svarende til en 100-års års hændelse i 2050, eller at beskytte mod en oversvømmelse, der svarer til en 50-års hændelse i 2070.

En målsætning kan også være, at oversvømmelsesbeskyttelsen placeres, så strandenge kan udbrede sig ud mod kysten i anlæggets levetid, eller at der i anlæggets levetid opretholdes en naturlig strandbredde for at sikre den eksisterende adgang langs stranden og dennes rekreative værdi.

Levetiden refererer til, hvor længe projektet forventes at have effekt, og i planlægningen af projektet skal der tages højde for vedligeholdelse og havspejlsstigning som følge af klimaforandringer.

I ansøgningen skal der redegøres for, hvilke konsekvenser projektet har for biodiversiteten i anlægsfasen og i levetiden. Det betyder bl.a., at det skal forklares, hvordan projektet vil/kan påvirke dyr og planter på land eller søterritoriet, og om naturens mulighed for fri dynamik fortsat er tilgodeset. Til redegørelsen kan der tages udgangspunkt i, hvad der findes i området i dag, og hvordan området vil udvikle/ændre sig, når projektet er etableret. Der kan eksempelvis inddrages viden om den nuværende arealanvendelse, § 3-registrering, bilag IV-arter eller fredede arter, vandområdeplaner, grønt Danmarkskort, habitat- og fuglebeskyttelsesområde, kortlægning af habitatnaturtyper samt marine naturtyper, De Digitale Naturkort 2021 inkl. Biodiversitetskortet, arter.dk m.v. Såfremt der er i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet er udarbejdet en screening for miljøvurdering eller udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, kan der også tages udgangspunkt i den del af vurderingen, der vedrører den biologiske mangfoldighed.

Kystplanlægger.dk er en videreudvikling af Kystanalysen fra 2016, som bl.a. skulle give et samlet nationalt billede af, hvor der forekommer erosion og oversvømmelse, og hvor der kan være behov for kystbeskyttelse. Kystplanlægger.dk giver et mere nuanceret risikobillede, som gør det muligt at overskue og sammenligne risikoen på lokale kyststrækninger på tværs af landet. Den samler den nyeste faglige viden på området omkring oversvømmelses- og erosionsrisikoen.

Med Kystplanlægger.dk sikres det, at projekter kan sammenlignes på tværs af landet på et ensartet grundlag. Det giver mening at anvende nationale data til tildeling af midler fra en national pulje, så alle kommuner har samme udgangspunkt uanset egne datagrundlag.

Faredata viser faren knyttet til en bestemt hændelse. Faredata bruges til at vise, hvilken hændelse projektet skal beskytte i mod, hvornår. Altså om der fx ønskes beskyttelse mod en 100-års storm i 2050.

Figuren viser den potentielle oversvømmelse ved en 100-års hændelse i 2070

Nej. Bekendtgørelsen fastsætter en egenfinansiering på minimum 20 pct. Der kan dermed opnås et tilsagn om tilskud på op til 80 pct. Kystdirektoratet kan dog lægge vægt på, at flere projekter vil få gavn af puljen, når egenfinansieringsgraden er højere, og at flere projekter dermed får et bedre økonomisk grundlag for at blive realiseret. Når ansøger modtager tilsagn om tilskud, skal der inden for en tidsfrist gives en skriftlig tilbagemelding om, hvorvidt tilsagnet accepteres. I den forbindelse kan ansøger tage stilling til, om man ønsker at tage imod tilskuddet, når tilskudsprocenten er under 80 procent.

Der skal foreligge dokumentation for egenfinansiering, men der behøver ikke at være truffet afgørelse om en endelig bidragsfordeling, når der søges. Dokumentation for egenfinansiering kan eksempelvis være udkast til bidragsfordeling, forslag til fordelingsnøgle.

Såfremt kommunen helt eller delvis står for egenfinansieringen, så skal det i ansøgningen til puljen dokumenteres, at projektet er realistisk at gennemføre. Et eksempel på en dokumentation kan være, at kommunalbestyrelsen har godkendt, at den kommunale finansiering af projektet medtages i budgetprocessen for de/det kommende går. Ved anmodning om udbetaling af tilskud, skal egenfinansieringen også dokumenteres. Det kan ske ved fremsendelse af referat ift. kommunalbestyrelsens godkendte og endelige budget.

Ja, men hvis tilskud fra puljen kombineres med tilskud fra andre sider, nedsættes tilskuddet fra puljen forholdsmæssigt, så det samlede tilskud ikke kan overstige de samlede tilskudsberettigede udgifter.

Det er et kystbeskyttelsesinitiativ, som er designet under hensyn til den lokale dynamik på en given kyststrækning for at skabe fælles nytte for en kreds af grundejere og interessenter. Helhedsløsningen understøtter desuden multifunktionalitet, herunder samfundets interesser i kystzonen, som varetages ved afvejningen af hensynene i kystbeskyttelsesloven, herunder biodiversiteten. Kystbeskyttelsen kan med fordel indeholde rekreative elementer, men der kan kun ydes tilskud til de dele af et projekt, der aktivt reducerer risikoen ved erosion eller oversvømmelse.

Kystplanlægger er en videreudvikling af Kystanalysen, som bl.a. skulle give et samlet nationalt billede af, hvor der forekommer erosion og oversvømmelse, og hvor der kan være behov for kystbeskyttelse. Kystplanlægger giver et mere nuanceret risikobillede, som gør det muligt at overskue og sammenligne risikoen på lokale kyststrækninger på tværs af landet. Den samler den nyeste faglige viden på området omkring oversvømmelses- og erosionsrisikoen.

Med Kystplanlægger sikres det, at projekter kan sammenlignes på tværs af landet på et ensartet grundlag. Det giver mening at anvende nationale data til tildeling af midler fra en national pulje, så alle kommuner har samme udgangspunkt uanset egne datagrundlag.

Risikoen er både en central tilgang i kystbeskyttelsesloven og oversvømmelsesloven. Ved at tage udgangspunkt i risikobegrebet er der mulighed for at imødekomme ansøgninger, hvor udfordringen med oversvømmelser fra hav eller kysterosion er størst. Ved yderligere at indsætte kriteriet på kort og mellemlangt sigt, sikres, at de mest presserende udfordringer håndteres først, og at der samtidig kan tænkes frem i tiden ift. klimaændringernes påvirkning af kysten.

Hvis der prioriteres særlige midler til andre områder, kan det medføre færre midler til kystbeskyttelsesprojekter, hvor behovet for at håndtere oversvømmelse og erosion er større, fordi risikoen simpelthen er højere.

Ansøgningerne prioriteres samlet. Der er ikke foretaget en fordeling mellem kommunale fællesprojekter og digerne i Vadehavet, det er én samlet pulje.

I byområder er der større samfundsmæssige konsekvenser ved oversvømmelse og/eller erosion, fordi der findes flere immaterielle sårbarheder som f.eks. skoler, sygehuse, arbejdspladser m.v. end i sommerhusområder, derfor vil byområderne være prioriteret højere, selvom risikoreduktionen for et givent anlæg er den samme i anlæggets levetid. Sommerhusområder er prioriteret over landzone, bl.a. fordi antallet af borgere, der opnår fordel af et projekt her er er større i sommerhusområdet end i landzonen.

Det er Kystdirektoratet, der vurderer risikoreduktionen i projektområdet i projektets levetid, jf. § 10, stk. 4, nr. 3.

Det er tilstrækkeligt med tegninger på skitseniveau. Der skal laves tværsnitstegninger, når kystbeskyttelsesmetoden ændrer sig på projektstrækningen. Eksempelvis, når der på en strækning både er dige og højvandsmur.