E-post til Kystdirektoratet

Kystdirektoratet ønsker så vidt muligt at modtage breve på en digital måde og ikke som fysisk post.

Du kan skrive til Kystdirektoratet med:

  • Almindelig mail
  • Digital Post (via Virk.dk eller Borger.dk)
  • Sikker e-mail

Almindelig e-mail

E-mail er en velkendt, hurtig og smidig kommunikationsform, som kan anvendes når du skriver til Kystdirektoratet.

E-mail betragtes som en pålidelig kommunikationsform, men indeholder din henvendelse fortrolige oplysninger, eller ønsker du særlig sikkerhed, så anvend sikker e-mail eller Digital Post.

Digital Post til Kystdirektoratet via Virk.dk

Siden den 1. november 2013 har det været obligatorisk for virksomheder og myndigheder at have en digital postkasse på Virk.dk til sikker digital kommunikation. Den bruges til at sende, modtage og besvare Digital Post mellem det offentlige og virksomheder.

  • Kystdirektoratet modtager Digital Post fra virksomheder.
  • Kystdirektoratet benytter bl.a. digital post til at fremsende bebyrdende eller begunstigende post (fx godkendelser, tilladelser, afgørelser, afslag, dispensationer) samt post med underskriftskrav til virksomheder.

Læs mere på Virk.dk
Log på Digital Post

Digital Post til Kystdirektoratet via Borger.dk

Siden den 1. november 2014 har det været obligatorisk for borgere at have en digital postkasse, som kan benyttes til sikker digital kommunikation med den offentlige sektor.

  • Kystdirektoratet modtager Digital Post fra borgere.
  • Kystdirektoratet benytter Digital Post til at fremsende bebyrdende eller begunstigende post (fx godkendelser, tilladelser, afgørelser, afslag, dispensationer) samt post med underskriftskrav til borgere.

Læs på Borger.dk
Log på Digital Post

Undtagelser for at bruge Digital Post

Lov om Offentlig Digital Post nævner følgende to undtagelser for anvendelse af Digital Post, hvor anden lovgivning bestemmer, at en meddelelse skal sendes:

  1. I fysisk form eller
  2. Digitalt på anden måde

Sikker e-mail - signeret og krypteret

Du kan fortsat sende sikker e-mail (dvs. signeret og eller krypteret) med en DanID-signatur til Kystdirektoratets hovedpostkasse kdi@kyst.dk. Det giver mulighed for at sende fortrolige og følsomme oplysninger pr. e-mail.

Vil du sende en krypteret e-mail til Kystdirektoratet kræver det, at du har certifikat til vores hovedpostkasse kdi@kyst.dk. Et sådan kan hentes hos Nets DanID A/S og skal lægges ind i dit e-mail-program.

At din email er signeret betyder, at Kystdirektoratet kan være sikker på, at den er fra dig. Sender du en e-mail både signeret og krypteret, giver det både sikkerhed for, at du er afsender og at e-mailen ikke har været læst af uvedkommende.