Kystdirektoratet kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om strandmåtterne udlægges på areal, der hører til havnen, matr. 22mp Ll. Heddinge By, Ll. Heddinge eller den bagvedliggende ejendom matr. 1v, Skørpinge By, Havnelev og følgelig heller ikke, om den udlægges på strandbeskyttet areal og dermed forudsætter dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Spørgsmålet kan efter Kystdirektoratets vurdering kun afklares endeligt ved ejendomsberigtigelse. Forudsat, at der er tale om strandbeskyttet areal, giver Kystdirektoratet dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 6, jf. § 15, til det ansøgte.
Har du spørgsmål eller bemærkninger til afgørelsen henvis da venligst til journalnummer 23/02576.