Rammedispensation til afholdelse af 1-dags arrangementer i Augustenborg Slotspark

Rammedispensation fra strandbeskyttelseslinjen til afholdelse af 1-dags arrangementer i Augustenborg Slotspark, Augustenborg Slot 1, 6440 Augustenborg, Sønderborg Kommune

Kystdirektoratet giver hermed Sønderborg Kommune en rammedispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til at Sønderborg Kommune – som ejer af Augustenborg Slotspark - kan tillade anvendelse af arealet til op til 10 årlige 1-dags arrangementer på nedennævnte rammevilkår.

Sønderborg Kommune fastsætter de nærmere betingelse, vilkår og begrænsninger for den konkrete anvendelse af arealerne ved det enkelte arrangement.

Dispensationen er tidsbegrænset fra 2020 til og med 2026.

Rammevilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende rammevilkår:

  • Arealerne kan disponeres jf. neden viste kort.
  • Arealet skal efterlades ryddet og i oprindelig stand.
  • Der kan opstilles midlertidige telte, scene, bespisningsfaciliteter og anlæg, der tjener områdets konkrete anvendelse ved arrangementet.
  • Opstilling kan påbegyndes 1-2 dage før arrangementets afholdelse og nedtagelse skal være tilendebragt senest dagen efter afholdelsen.
  • Mindre fravigelser af det udpegede område kan ske såfremt sikkerhedsmæssige forhold tilsiger dette.
  • Sønderborg Kommune fastsætter de nærmer betingelse, vilkår og begrænsninger for den konkrete anvendelse af arealet, herunder indskrænkninger af de meddelte rammevilkår.

Ved spørgsmål eller bemærkninger til afgørelsen henvis da venligst til j.nr. 19/02984.

Rammedispensation til Kongelig Sommerballet i Augustenborg Slotspark.pdf

Yderligere information

Medarbejder: Jan Kofod Winther
E-mail: jkw@kyst.dk
Telefonnr.: 91357434