Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).
Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 03/01/2023).
Inden vi træffer afgørelse i sagen, skal vi bede om jeres bemærkninger til det ansøgte, herunder om I vurderer, at projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis I vurderer at projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet, vil vi bede jer oplyse hvilke forhold, I især vil anbefale der lægges vægt på i Kystdirektoratets vurdering.
Bemærk om VVM/Natura 2000:
Det er Kystdirektoratets umiddelbare vurdering, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Vi skal bede hørings- og orienteringsparterne oplyse om eventuelt kendskab til eller vurdering af, om der er andre projekter omfattet af miljøvurderingsloven, og om der er screenet eller skal screenes, samt om projektet udløser krav om VVM. Desuden bedes oplyst om kumulative forhold, som ikke er tilvejebragt i ansøgningen.
Vi kan oplyse at det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. Nærmeste marine Natura 2000 område er nr 206 Stevns Rev.
Vi kan desuden oplyse, at der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området.
Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 28. april 2026. Henvis da venligst til sagsnummer 2025 - 84795.
Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.
Høringsmateriale Ansøgning Udløbsledning Strøby Egede, Stevns Kommune