2025 - 8968 - Høring: Ansøgning om tilladelse til etablering af stensætning, Karrebæksminde Havn, matr.nr. 60a, Karrebæksminde, Karrebæk, Ved Molen, Karrebæksminde, 4736 Karrebæksminde, Næstved Kommune

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af stensætning i Karrebæksminde Havn, Næstved Kommune

Det ansøgte er beliggende nær matr.nr. 60a, Karrebæksminde, Karrebæk, Ved Molen, Karrebæksminde, 4736 Karrebæksminde, Næstved Kommune.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 245 af 28. februar 2025).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Bemærk om screening/VVM:

Vi skal bede hørings- og orienteringsparterne oplyse om eventuelt kendskab til eller vurdering af, om der er andre projekter omfattet af miljøvurderingsloven, og om der er screenet eller skal screenes, samt om projektet udløser krav om VVM. Desuden bedes oplyst om kumulative forhold, som ikke er tilvejebragt i ansøgningen.

Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt vil finde sted ca. 260 m fra nærmeste Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde.

Vi kan desuden oplyse, at der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området. 

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 28. april 2025. Henvis da venligst til sagsnr. 2025 - 8968.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Ansøgning vedr. stensætning