Høring: Ansøgning om tilladelse til etablering af spuns og stianlæg i vestenden af Kolding Lystbådehavn

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af spuns og stianlæg i vestenden af Kolding Lystbådehavn (ved matr. nr. 17 a, Kolding Markjorder, 1 Afd).

Kolding Kommune har tidligere haft ansøgningen til bl.a. etablering af pumpe-sluse, digeanlæg samt spuns og sti ved lystbådehavnen. Kystdirektoratet har vurderet, at den del af ansøgningen, der vedrører den nødvendige tilpasning i lystbådehaven af bl.a. adgangsforholdene til bådebroer og dækmolen i Kolding Lystbådehavn – Sydhavnen er omfattet af kystbeskyttelseslovens § 16 a, hvilket denne høring omhandler. På grund af den tidligere høring af samme materiale afkortes denne høring 20. september 2023.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 1 og 2 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Kolding Kommune har i forbindelse med det samlede projekt udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, som tidligere har været i høring. Miljøkonsekvensrapporten er vedlagt høringsmaterialet, da den vil indgå i Kystdirektoratets vurdering ift. screening for miljøvurdering.

Bemærk om screening/VVM:

Vi skal bede hørings- og orienteringsparterne oplyse om eventuelt kendskab til eller vurdering af, om der er andre projekter omfattet af miljøvurderingsloven, og om der er screenet eller skal screenes, samt om projektet udløser krav om VVM. Desuden bedes oplyst om kumulative forhold, som ikke er tilvejebragt i ansøgningen. 

Bemærk om Natura 2000 og bilag IV-arter

Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt vil finde sted mere end 6,5 km vest fra nærmeste Natura 2000-område, nr. 112: Lillebælt. Der er kendskab til bilag IV arten marsvin i nærområdet.

På baggrund af projektets karakter, omfang og placering, samt afstanden til nærmeste Natura 2000-område er det Kystdirektoratets umiddelbare vurdering, at det ansøgte projekt ikke væsentligt vil påvirke Natura 2000-området. 

Frist og øvrige forhold

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 20. september 2023. Henvis da venligst til j.nr. 23/06884.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Ansøgning KDI spuns og stianlæg

KKÅ-H-TH-8853 1

KKÅ-H-TV-7100 3

KKLS-H-TX-0140 0

KKÅ-H-TH-1800 0

KKÅ-H-TH-8851 2

KKÅ-H-TH-8852 2

Miljøkonsekvensrapport 0RCO 3730348 1 1

Yderligere information

Medarbejder: Ilse Gräber Toxvig
E-mail: igr@kyst.dk
Telefonnr.: +45 41 22 37 72