Stenrevet vil blive udlagt inden for et område på ca. 2000 m2 og der vil blive udlagt op til 1000 m3 natursten. Formidlingsrevet vil blive udformet som et fladt stenrev.
Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020).
Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).
Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1976 af 27/10/2021).
Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt vil finde sted i umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 147 ” Ølsemagle Strand og Staunings Ø”
Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 17.05.2023. Henvis da venligst til j.nr. 23/2787.
Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.
Ansøgning - Køge Marina Strand - Formidlingsstenrev
Yderligere information
Medarbejder: Julie Elisa Søby
E-mail: juels@kyst.dk
Telefonnr.: 61351355