Høring: Ansøgning om gæstehavn for Køge Marina i Køge Erhvervshavn

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til gæstehavn for Køge Marina i Køge Erhvervshavn. Gæstehavnen etableres ud for matr. nr. 7000ab Køge Bygrunde.

Flydebroanlægget er ca. 62 meter langt og kan benyttes af ca. 30 både placeret i lag. Anlægget forankres med pæle og forsynes med eludtag og vandhane til at understøtte anvendelsen.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 973 af 25/06/2020).

Vi kan oplyse at det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 16. juli 2021.

Ved henvendelse om sagen venligst oplys sagsnummer 21/12218

Ansøgning - Køge - Gæstehavn

 

Yderligere information

Medarbejder: Thomas Larsen
E-mail: tla@kyst.dk
Telefonnr.: 91 35 74 42