NY HØRING MED KORT FRIST: Ansøgning: projekt vedr. opfyldning samt udvidelse af bro over Den Sydlige Dokø, matr.656 og 657 Christianshavns Kvarter, Kbh. K.

NY HØRING MED KORT FRIST - projekt vedr. opfyldning i forbindelse med opretning af den vestlige spunsafgrænsning, samt udvidelse af bro over Den Sydlige Dokø, matr.656 og 657 Christianshavns Kvarter, Kbh. K.

Kystdirektoratets afgørelse vedr. etablering af en forbindelsesgang, midlertidig opfyldning samt permanent reduktion af vanddybden i Kanal Syd ved Operaen i København, samt opretning af den vestlige spunsafgrænsning ved den Sydlige Dokø fra den 18. december 2019 blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ved afgørelse dateret den 26. juni 2020 ophævede og hjemviste sagen til Kystdirektoratet. 

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc‐Kinney Møllers Fond til almene Formaal har indsendt en ny ansøgning med projektændringer. 

Der søges nu om samme udvidelse/oprettelse af Den Sydlige Dokø, samt en broudvidelse af eksisterende bro over Kanal Syd. Der søges således ikke længere om midlertidig opfyldning af Kanal Syd, forbindelsesgang eller permanent ændring af bundkoten i Kanal Syd. 

Den nye ansøgning fremsendes hermed i høring. Ansøgningsmaterialet er på baggrund af klagenævnets afgørelse suppleret med vurderinger af de kumulative påvirkninger fra projektet på Papirøen. 

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 1 og 2 (LBK nr.705 af 29. maj 2020). 

Ansøgningsmaterialet er vedhæftet, men kan også hentes fra vores hjemmeside www.kyst.dk under ”Offentliggørelser” 

Da sagen tidligere har været sendt i høring, bedes eventuelle nye høringssvar være fremsendt til os senest den 21. september 2020.

Ved spørgsmål til sagen venligst henvis til sagsnummer 19/01363.

Samlede ansøgning.pdf - 1.pdf

Yderligere information

Medarbejder: Lotte Beck Olsen
E-mail: lbo@kyst.dk
Telefonnr.: 91 33 84 32