Materialet, der er sand, aflejrer sig i indsejlingen under hård vind fra vestlig retning. I følge havnelodsen er dybden af indsejling og sejlrenden ved Rønbjerg Havn sat til 3 m.
Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 b, stk. 1 nr. 1 (LBK nr. 705 af 29/05/2020).
Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).
Det kan oplyses, at projektet ligger i Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg.
Ansøgningen er vedhæftet, men kan også hentes fra vores hjemmeside www.kyst.dk under ”offentliggørelser”.
Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 26. oktober 2020.
Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.
Hvis vi ikke har modtaget jeres bemærkninger inden fristens udløb, går vi ud fra, at I ikke har bemærkninger til ansøgningen og lægger dette til grund i den videre sagsbehandling.
Ved henvendelse om sagen venligst oplys sagsnummer 30/030609
Yderligere information
Medarbejder: Ejgil Houmaa
E-mail: eho@kyst.dk
Telefonnr.: 91 33 84 35