Høring: Tilladelse til bypass af ca. 1.500 m3 pr. år fra Snekkersten Havn, Helsingør Kommune

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til bypass af ca. 1.500 m3 pr. år, ca. 6.000 over en 5 årig periode oprensningssediment fra Snekkersten Havn, Helsingør Kommune.

Tilladelsen forventes givet over en 10 årig periode. Der er tale om oprensning af aflejret materialer i indsejlingen, der uddybes ikke under tilladt dybde.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 b, stk. 1 nr. 1 (LBK nr. 57 af 21/01/2019).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).

Det kan oplyses, at projektet ligger uden for Natura 2000-område.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 04-02-2020.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Hvis vi ikke har modtaget jeres bemærkninger inden fristens udløb, går vi ud fra, at I ikke har bemærkninger til ansøgningen og lægger dette til grund i den videre sagsbehandling.

Ved spørgsmål til sagen venligst henvis til sagsnummer 20/00052.

Ansøgning om bypass.pdf

Yderligere information

Medarbejder: Ejgil Houmaa
E-mail: eho@kyst.dk
Telefonnr.: 91 33 84 35