Høring: Ansøgning om udskiftning af broanlæg i Hobro Både- og Fiskerihavn

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til udskiftning af broanlæg i Hobro Både- og Fiskerihavn, Skibsgade, matr. nr. 194c Hobro Bygrunde. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at der i 2017 har været høring vedr. lignende omstruktureringer af havnen og meddelt tilladelse med senere projekttilpasninger.

Da denne tilladelse ikke er udnyttet, samt at det nye ansøgte indrettes på en væsentlig anderledes måde, så sendes det derfor i høring. Denne tilladelse – indeholdende tidl. høringssvar - vedlægges til orientering.

Det nye anlæg vises med gult på kortet, og udføres som flydebroer. Eksisterende pælebrosanlæg fjernes. Antallet af bådpladser øges med ca. 14 fra det eksisterende. 

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr.57 af 21. januar 2019).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 1225 af 25/10/2018).

Vi kan oplyse at det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 23. maj 2019.

Ved spørgsmål til ansøgningen henvis da venligst til sagsnummer 19/00425.

Ansøgning - Broanlæg - Hobro.pdf

17/01847 Tilladelse til renovering/udskiftning og     forlængelse af eksisterende broer.pdf

Yderligere information

Medarbejder: Thomas Larsen
E-mail: tla@kyst.dk
Telefonnr.: 91 35 74 42