Hvordan tager vi dialogen med grundejere og borgere om livet med og ved vandet i udsatte kystområder? Og hvordan kan den enkeltes ønsker og behov forbindes med fælles løsninger, der også tilgodeser kystnaturen, fællesskabet og de rekreative muligheder i et lokalområde?
Disse spørgsmål var omdrejningspunktet d. 6 september, da Kystdirektoratet, Videnskabernes Selskab og Aarhus Kommune bød grundejere med på digevandring langs diget ved Vejlby Fed i Risskov ved Aarhus, samt efterfølgende oplæg og workshop om klimatilpasning.
Arrangementet markerede startskuddet på et samarbejde mellem Kystdirektoratet og Videnskabernes Selskab, der skal vise, hvordan forskningsbaseret viden og lokale erfaringer kan forenes i løsningsorienterede dialoger om havet i forandring. Området er også udvalgt i Statslig engagement (Klimatilpasningsplan 1), som skal understøtte kommunernes klimatilpasning i udvalgte kystområder. Både Aarhus Kommune og kommunens stadsarkitekt var derfor mødt op for at suge til sig af viden og synspunkter.
Engagement og lokalt ejerskab
Vejlby Fed i Risskov er et af de steder i Danmark, hvor de klimarelaterede udfordringer for alvor mærkes. Det tæt bebyggede kystområdet er udfordret af ’vand fra alle sider’, det vil sige et pres fra havvand, regnvand, åvand og stigende grundvand. Digevandringen blev derfor indledt af formændene for både Grundejerforeningen og Digelaget Vejlby Fed, som tilsammen satte rammen for dialogen om, hvordan vedligehold af diget og nye tiltag til kystbeskyttelse kan tænkes sammen i en helhedsorienteret håndtering af områdets vandkilder.
På tre planlagte stop langs diget gav Kystdirektoratets kysttekniker, Simon Frey Frank, grundejerne indblik i alt fra kystens dynamik, lokale strømningsforhold og praktiske erfaringer med etablering og vedligeholdelse af diger. Grundejernes spørgsmål og diskussioner spændte bredt: Fra vejrhændelser, som skaber højvande i Aarhus Bugten, valg af den rette vegetation på diget, til håndtering af efterladte både, som ved højvande kan skade diget. Formidlingen og dialogerne skabte en fælles faglig forståelse, som gav et solidt grundlag for de videre samtaler på dagen.
”Klimasikring findes ikke”
Efter gåturen satte ph.d., lektor og leder af Center for Kommende Landskaber på Arkitektskolen Aarhus, Katrina Wiberg, området omkring Vejlby Fed og Risskov i et historisk og fremtidigt perspektiv.
Hun gennemgik ændringen i arealanvendelse i Vejlby Fed fra landsbrugsområde i starten af 1900-tallet, overgangen til sommerhusområde op gennem 1900-tallet og til områdets aktuelle status som attraktivt boligområde. Hendes budskab til grundejerne var klar: ”Klimasikring findes ikke.” Områdets udvikling har skabt en stigende sårbarhed og risiko, som kun forværres af klimaforandringer og havvandsstigningerne. Man kan derfor kun reducere risikoen og tilpasse sig i takt med klimaforandringerne.
Ifølge Katrina Wiberg handler det altså ikke om, om man teknisk kan beskytte området mod enhver oversvømmelseshændelse, men hvordan klimatilpasningstiltag kan understøtte det, som grundejerne sætter pris på ved at bo kystnært ved Vejlby Fed.
Hvad værdsætter grundejerne?
I den efterfølgende workshop, faciliteret af Kystdirektoratets, Andreas Lyse Brandt og Peter Hyldgård fra Videnskabernes Selskab, prioriterede grundejerne mellem fem hensyn: fysisk beskyttelse, kystnatur, stærkt fællesskab, robuste bygninger og økonomi. Resultatet viste, at selvom effektive tekniske anlæg er højt prioriteret, vægter fællesskab og hensynet til kystnaturen og det rekreative lige så højt i grundejernes øjne. Diskussioner om bidragsfordeling og organisering af grundejerne trådte i baggrunden, mens udvekslingen af grundejernes erfaringer og værdier fyldte mest i samtalerne, som også havde deltagelse af Aarhus Kommune, hvor bl.a. stadsarkitekten var mødt op for at lytte til grundejernes perspektiver.
Hvad lærte vi?
Dagen viste, at det er muligt at skabe en konstruktiv dialog om oversvømmelser og havvandsstigninger – uden frygt og uden at tekniske løsninger behøver at stå først for. I stedet blev samtalen centreret om grundejernes værdier, som fremtidens klimatilpasning af området skal hægtes op på: natur, livskvalitet og fællesskab. Klimatilpasning handler altså ikke kun om nye tiltag til beskyttelse mod vandet, men i lige så høj grad om at værne om det, der gør et sted værd at bo i.