I et stort projekt skal hele Vadehavet kortlægges over en 4 årig periode – sidste gang det skete, er mere end 25 år siden.
Kystdirektoratets Team Opmåling tager denne gang både gammelkendte, velafprøvede metoder og den nyeste teknologi i brug for at løse opgaven, der skal stille os bedre i forhold til klimatilpasning.
“Opmålingen skal give os viden om hvordan marsk, vader og højsander reagerer på det stigende vandspejl”
Kamilla Fiedler Terkildsen
Teamleder, Kystdirektoratet
Hvis vandet stiger uden sandfladerne følger med kan det sidste blive en udfordring for de diger, der beskytter området.
Generelt er data, opmåling og analyse hele udgangspunktet for effektiv og gode tiltag omkring klimatilpasning i Danmark.
Nye opmålingsmetoder
Vadehavets helt specielle natur med dybere løb, sandflader og mudderbanker kombineret med, at vandstanden skifter to gange i løbet af døgnet, er et unikt økosystem. Men det udgør også en særlig udfordring i forbindelse med opmålingen.
For cirka 25 år siden blev området opmålt i et kompliceret linjesystem med en blanding af båd, gummibåd og cykel, og teamet måtte arbejde på alle tider af døgnet for at løse opgaven alt efter om det var de lavvandene områder, der skulle måles ved ebbe, eller de dybere løb der bedst kunne måles med båd ved højvande.
Denne gang er ønsket en opmåling af hver eneste kvadratmeter og derfor planlægger vi at inddrage avanceret laserteknologi til de områder, der ind i mellem er tørre og til de lavvandede dele af Vadehavet.
“Grøn laserteknologi gør det muligt at måle igennem vandet og dermed relativt hurtigt skaffe data for den lavvandede del af området. Selvom grøn laser er bedst i klart vand, som der jo ikke er meget af i Vadehavet, så vil det lette vores arbejde betydeligt. Vi håber at kunne måle ned til en dybde på mindst to meter.”
Kamilla Fiedler Terkildsen
Teamleder, Kystdirektoratet
Derfor vil man med fly på stille dage i denne tid flyve over området.
De dybere områder kan måles med skib med multibeam, der er et avanceret ekkolod. Den metode er velafprøvet, idet det er den måde, der hvert år opmåles kyster, sejlløb og indsejlinger over hele landet.
Kystdata og viden
Opmåling af landets kyster, sejlrender og havne er af afgørende betydning, for forståelse af kystens dynamik. Det er helt uundværlig viden, når der skal planlægges og gennemføres kystbeskyttelse i form af eksempelvis sandfodring.
Desuden bygger hele arbejdet med klimatilpasning og kystbeskyttelse på kendskab til og forståelse for hvordan kystlandskabet – både over og under vand, forandres.
Projektet omkring opmåling af Vadehavet er en særlig prioriteret opgave i Kystdirektoratet, hvor der er prioriteret en pulje på 10 mio. kr.
Det har længe været et ønske at forny den gamle måling og dermed lave en ny ”baseline” for kommende målinger. Løbende målinger er vigtige for at kunne forstå klimaændringernes betydning for områdets natur, og nu opfyldes ønsket om en ny måling samtidig med, at der arbejdes med implementering af nyere teknologi, som vil gøre det nemmere at gentage opmålingen.
Viden fra projektet deles med Det Trilaterale Vadehavssamarbejde (Holland, Tyskland og Danmark), hvor Danmark har formandskabet fra 2023-2026.
Kystdirektoratet har siden 1868 arbejdet med kystbeskyttelse. Målemetoder og ny teknologi er løbende blevet udviklet og taget i brug. I dag råder Kystdirektoratet bl.a. over tre opmålingsfartøjer med avanceret måleudstyr samt droner både til laserscanning og fotogrammetri.
Sådan virker grøn laser
Måling af terræn i landskabet (højdekurver) via laser eller LIDAR (Laser imaging, detection and ranging) er blevet vidt udbredt i løbet af de sidste 25 år, og brugen af rød laser på landjorden betyder, at vi i dag har nogle meget præcise højdemodeller.
Metoden bygger på, at der fra et instrument udsender lys fra fly, drone eller helikopter, som så reflekteres fra overfladen og refleksionerne opfanges så igen af instrumentet.
De frekvenser, som den røde laser udsender, kan ikke gennemtrænge vand, men det kan den grønne laser. Da det er vigtigt at lyset skal reflekteres fra bunden og nå tilbage til instrumentet er det bedst i klart vand. Derfor er grøn laser velegnet til opmåling af de lavvandede områder. En tommelfingerregel er, at grøn LIDAR kan måle ned til to gange sigtedybden, altså dobbelt så langt som man kan se.
Vadehavet
Vadehavet blev i 2014 udpeget som verdensarv. Vadehavet ligger i den sydvestlige del af Danmark og udgør ca. 1400 kvadratkilometer. Området hænger sammen med Vadehavsområder i Tyskland og Holland, som dækker i alt ca. 14.900 kvadratkilometer på en strækning over ca. 500 km.
Vadehavet er et unikt område med dybere løb, større og mindre øer og ikke mindst sandflader og mudderbanker, der to gange i døgnet overskyldes og tørlægges med tidevandets skiften. Området dynamiske karakter gør det til en enestående biotop, hvor tusindvis af vadefugle lever, og trækfugle raster forår og efterår. Tidevandet betyder, at kieselalger trives, og de giver fødegrundlag for en bred vifte af bunddyr som orme, muslinger og krebs, som igen er føde for de mange fugle.
Samtidig er de lavtliggende områder bagved i dag beboet og dermed udsat ved stormflodshændelser og andet voldsomt vejr. Derfor påvirke ændringer både natur og kultur af det stigende havvandsspejl.