Analyse af middelvandstande i Vadehavet

Kystdirektoratet har undersøgt data fra vandstandsmålere i den danske del af Vadehavet for at beskrive langtidsudviklingen af middelvandstandene.

Vandstanden i Vadehavet varierer som følge af især tidevandet og meteorologiske forhold som vind og lufttryk. Tidevandet fører til vandstandsændringer på 1,2 - 2,0 m to gange i døgnet, medens storme kan forøge vandstanden med op til 5 meter. En vintermåned med megen vestenvind vil, alt andet lige, medføre en højere generel vandstand end en måned med roligt vejr eller østenvind. Denne generelle vandstand, middelvandstanden, udviser da også stor variation fra måned til måned og fra år til år. Hvis udviklingen i middelvandstanden ikke kan forklares ud fra de meteorologiske forhold, vil denne skyldes ændringer i havspejlets niveau, da landet tilsyneladende ikke hæver eller sænker sig nævneværdigt i Vadehavsområdet.

Hent PDF: Analyse af middelvandstande

Udgivet af Kystdirektoratet 2008. Må citeres mod korrekt kildeangivelse.