Dele af rapporten er lavet som et notat til Folketingets Trafikudvalg og et resumé:
Hele rapporten "Klimaændringers effekt på kysten" er opdelt i hovedrapport og de forskellige tegninger og bilag:
Tegninger
Bilag
Klimaændringers effekt på kysten - resume
Læs et resumé af rapporten og notatet nedenfor.
Konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster
Kystdirektoratet har i en lang årrække analyseret konsekvenserne af de forventede klimaændringer. Som en del af Kystdirektoratets kysttekniske udviklingsprojekter er konsekvenserne for de danske kyster nu kvantificeret.
Udgangspunktet er taget i FN’s klimapanel IPCC scenario A2 fra 2001, som beskriver en heterogen verden med lokalt forankret udvikling, hvilket resulterer i en fortsat stigning i verdens befolkningstal. Økonomisk udvikling foregår primært på regionalt plan, og økonomisk vækst samt teknologisk forandring er mere fragmenteret og sker langsommere end i de øvrige scenarier.
De forskellige klimamodelberegninger, som tager udgangspunkt i scenario A2 fra 2001 beregner vandstandsstigninger frem til 2100 på mellem 15 og 75 cm. Kystdirektoratet har valgt i vurderingerne at anvende det, som IPCC angiver som den statistiske gennemsnitlige forventede globale vandstandsstigning. Det vil sige, at der anvendes global vandstandsstigning på 42 cm. Dertil kommer en vandstandsstigning foranlediget af ændrede vindforhold.
Konsekvenser for de danske kyster generelt
De danske kyster påvirkes dels af det stigende vandspejl og af kraftigere storme og stormfloder, fordi også vindstyrker og vindretninger ændrer sig. Det vil generelt føre til øget erosion på kysterne og en reduceret sikkerhed mod oversvømmelse for de lavtliggende områder i Danmark, hvoraf mange i dag er beskyttet af diger.
Da de kraftige storme kommer fra vest, vil ikke alle landets kyster blive udsat for samme forøgelse af påvirkninger. Den jyske vestkyst vil opleve de største ændringer i påvirkningen, mens de indre farvande inden for Skagen vil opleve en forholdsvis mindre forøgelse af påvirkninger.
Den forøgede erosion er en konsekvens af både stigningen i vandstanden og af det hårdere vindklima, som giver større bølger på kysten under storm. Det vil betyde en øget tilbagerykning af kysterne i forhold til det, vi kender i dag.
Den jyske Vestkyst og Vadehavet
En gradvis tilpasning af kystbeskyttelsesniveauet, der tager udgangspunkt i det nuværende sikkerhedsniveau, kan gennemføres ved hjælp af en øget sandfodringsindsats og en forhøjelse af diger.
Det forventes, med udgangspunk i IPCC’s 2001 scenario A2 og en global vandstandsstigning på i alt 42 cm i år 2100, at klimaændringerne vil øge sandfodringsbehovet med 9 % i gennemsnit i perioden 2005-25 og 18 % i perioden 2025-2050 med det nuværende sikkerhedsniveau og med de samme kystbeskyttelsestiltag som i dag.
Samtidig med den øgede fodringsindsats vil det være relevant at forstærke klitter og diger på særligt udsatte områder. Hvis fodringsindsatsen gradvist øges i takt med, at klimaændringerne slår igennem, vurderes det, at det ikke er nødvendigt med forstærkning eller flytning af faste konstruktioner såsom høfder eller bølgebrydere.
De indre kyster
Indre Kyster er de danske kyster indenfor Skagens Gren og omfatter sammenlagt en ca. 6.500 km kyststrækning.
For de Indre Kyster gælder, at forholdene varierer meget med hensyn til de påvirkninger, som kysterne udsættes for. Den generelle vandstandsstigning vil slå igennem for alle kyster, og den vil i sig selv give anledning til en øget erosion. Samtidig vil vandstandsstigningen formindske digesikkerheden, så risikoen for oversvømmelse øges.
Det er derimod ikke alle kyster, der bliver lige hårdt udsat for den påvirkning, der kommer fra en øgning af stormstyrken. Dels vil østvendte kyster ikke blive så hårdt udsat, og dels er udstrækning af de vandområder, som vinden blæser hen over mindre, så både forøgelsen af vandstande og bølgehøjder herfra bliver mindre end på Vestkysten.
På et overordnet niveau, kan kysterne deles ind i beskyttede kyster, som i store træk kun bliver belastet af vandpejlsstigningen, fordi de ligger i læ, i moderat eksponerede kyster, hvor øgningen af stormstyrken har en vis betydning, og endelig i eksponerede kyster, som ligger udsat for de øgede stormstyrker, som hovedsageligt kommer fra vest.
Beregningerne viser, at kysttilbagerykningen for de beskyttede kyststrækninger og de moderat eksponerede kyststrækninger vil være forholdsvist beskeden for det beregnede scenario A2. Til-bagerykningen vil frem til 2050 være på 1-2 m og frem til år 2100 på 5-9 m i alt.
For de eksponerede kyster viser beregningerne, at kysttilbagerykningen frem til 2050 vil være på samme beskeden niveau, hvorefter tilbagerykningen øges væsentlig, så den gennemsnitlige tilbagerykning i år 2100 vil være ca. 14. m.
Den forholdsvis beskedne tilbagerykning vil dog betyde, at høfder skal forlænges i takt med tilbagerykningen og, at bølgebrydere skal forhøjes i takt med vandstandsstigningen.
Hvis digerne ikke forhøjes i takt med vandstandsstigningen, vil sikkerheden mod oversvømmelse gradvis blive forringet i forhold til niveauet i dag.
Handlemuligheder
Det gælder generelt for kystbeskyttelse, at kystbeskyttelsestiltag kan besluttes og gennemføres umiddelbart efter der måttes konstateres en ændring i erosions- eller vandstandsforhold.
Med de prognoser, der er for klimaforandringerne i dag, hvor vandstandsstigningerne frem til 2050 er beskedne for derefter at accelerere frem mod år 2100, må det forventes, at hovedindsatsen i forbindelse med eventuelle beslutninger om forstærkning af diger og andre faste konstruktioner vil skulle træffes i midten af århundredet.
Kystdirektoratet analyserer løbende kystudviklingen på Vestkysten og genberegner statistikker for ekstremvandstande over hele landet ca. hvert 5. år.
Det vil således være muligt løbende at iagttage og forholde sig til klimaforandringerne og tilpasse indsatsen i forhold til den konstaterede udvikling.
Det vil derfor være muligt at følge en strategi for gradvis tilpasning. På denne måde kan det sikres, at tiltag som øget sandindpumpning, digeforstærkning, og ændret stormflodsberedskab ikke iværksættes, før de faktiske klimabetingede ændringer er konstateret.
En tidligere igangsætning af eventuelle tiltag vil medføre en risiko for overinvestering og større vedligeholdelsesarbejde end nødvendigt.
Ny IPCC rapport
FN’s klimapanel (IPCC) beskriver i efteråret 2014 i en ny 5. hovedrapport den videnskabelige status på den aktuelle viden om klimaændringer og de potentielle miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Du kan læse mere om den ved DMI.
Læs også rapporten: Fremskrivning af fodringsindsatsen på Vestkysten