Klimatilpasning af kysten 100 år ud i fremtiden

- om Kystdirektoratets arbejde med at klimatilpasse de danske kyster.

Nick Schack Halvorsen, GIS-medarbejder i Kystdirektoratet

– om sit arbejde med at jonglere enorme mængder data og det digitale værktøj Kystplanlægger.

Ny national kortlægning

I november 2020 offentliggjorde miljøministeren og Kystdirektoratet en ny national kortlægning af risikoen for hele Danmarks 7.300 km kystlinje. Kortlægningen kan ses på det digitale værktøj Kystplanlægger 2120, hvor man bl.a. kan se, hvor der er risiko for oversvømmelser.

Nick er Kystdirektoratets tal-, GIS- og data-magiker, og her fortæller han om sig selv, og hvordan han har jongleret med enorme mængder data for, at Kystplanlægger skulle blive en succes.

"Egentlig er jeg uddannet biolog fra Aarhus Universitet, hvor jeg bl.a. har studeret humlebiers meget aktive yngelpleje og modellering af bladlus i brugen af pesticider contra biologisk bekæmpelse.

Så det lå ikke helt i kortene, at jeg en dag skulle sidde og lave risikoberegninger i forhold til havstigninger på de danske kyster 100 år ud i fremtiden. Men et interessant GIS-kursus på studiet fik mine øjne op for, hvad man kan med kodning og behandling af store mængder data, og så var jeg solgt. (GIS er et geografisk informationssystem, hvor man bl.a. kan analysere og præsentere geografiske data).

I Kystplanlægger 2120 er enorme mængder data om oversvømmelser og erosion kædet sammen med data om værdier langs kystlinjen såsom ejendomme, byer, havne, virksomheder, kritisk infrastruktur mv. Alle disse data giver landets 76 kystkommuner et solidt værktøj til at ruste Danmark til at håndtere følgerne af havstigninger 100 år ud i fremtiden.

Kode-nørderi

Som et konkret eksempel på udviklingen i mit arbejde med Kystplanlægger, så tog det den første version to døgn at beregne konsekvenserne af havstigningerne i Vejle, mens det i seneste version tager to timer at beregne hele Danmark. Det kan lyde underligt, men jeg har nok en utrættelig lyst til at nørde med koderne inde bag GIS-systemet, så de kommer til at køre hurtigere.

Vi har et virkelig godt team her i Kystdirektoratet, og jeg fornemmer på kommunerne, at Kystplanlægger har fået en god modtagelse. Det gør mig glad, at jeg kan bidrage med min til tider meget nørdede lyst til at "nusse med koderne", så det bliver til noget, der giver værdi for samfundet. Og så var det sjovt, da jeg kunne vise min kærestes forældre, at der ikke er nogen fare for, at deres sommerhus i Ebeltoft ryger i havet. I hvert fald ikke i de første 100 år, som jeg har været med til at modellere.

Jeg synes, at vi har lavet et rigtig godt produkt med Kystplanlægger, hvor man ned på 100 X 100 meters nøjagtighed kan se hvilke værdier, der risikerer at gå tabt ved forskellige stormflodshændelser. Men det kunne da være sjovt at være med til at udvikle version 2.0. Jeg har allerede en masse idéer til, hvordan vi kan forfine og forbedre den næste generation af værktøjet."

I Kystplanlægger er kystlinjen inddelt i felter på 100 x 100 meter, hvor data for risiko og værdi giver cellen en farve alt efter hvor store værdier, der er på spil. Herunder er det erosionskort fra Svendborg nu, om 50 år og om 100 år.

Kortet viser erosionsrisikoen i Svendborg i dag. Kystlinjen er inddelt i felter, hvor data for risiko og værdi giver feltet en farve alt efter, hvor store værdier der er tale om. De lilla og røde felter har de største værdier.
Kortet viser erosionsrisikoen i Svendborg om 50 år. Kystlinjen er inddelt i felter, hvor data for risiko og værdi giver feltet en farve alt efter, hvor store værdier der er tale om. De lilla og røde felter har de største værdier.
Kortet viser erosionsrisikoen i Svendborg om 100 år. Kystlinjen er inddelt i felter, hvor data for risiko og værdi giver feltet en farve alt efter, hvor store værdier der er tale om. De lilla og røde felter har de største værdier.

Fakta om Kystplanlægger

  • Kystplanlægger bygger på enorme mængder data. Alene til fareberegninger er der lagt 900 GB data ind om havvand på land og 1,1 TB data om havstigninger. For at gennemføre sårbarhedsanalysen er der anvendt ca. 11,5 mio. datapunkter.
  • ​​I Kystplanlægger beregnes oversvømmelses- og erosionsrisikoen ved seks forskellige hændelser. En 50-års hændelse, en 100-års hændelse, en 500-års hændelse, en 1000-års hændelse, en 5000-års hændelse og en 10.000-års hændelse.
  • For hver hændelse er der foretaget tre beregninger, en for hvert tidsperspektiv: Et nutidsperspektiv (2020), en fremtidsudsigt 50 år frem (2070) og 100 år (2120) frem.
  • ​I Kystplanlægger er hele kystlinjen inddelt i celler (grid) på 100 x 100 meter. En farveskala fra grøn (lav) til lilla (meget høj) viser risikoen i cellerne opgjort i kr. pr. år i et nutidsperspektiv og om 50 år og 100 år.​

Er du blevet nysgerrig?
Gå til Kystplanlægger.dk

Se Miljøministeriets pres​semeddelelse