Høring: Ansøgning om tilladelse til udlæggelse af 2 flydende shelters i Lohals havn, Langeland Kommune

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til udlæggelse af 2 flydende shelters i Lohals havn, ved Lohals Havn 1, matrikel 3d, Langeland Kommune. Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr.705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 973 af 25/06/2020).

Vi kan oplyse at det ansøgte projekt ikke ligger i et Natura 2000-område. Der er konstateret bilag IV arten marsvin i området.

 

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 23. marts 2021.

 

Ved spørgsmål eller bemærkninger til ansøgningen henvis da venligst til j.nr. 20/05149.

Høring- Ansøgning om     tilladelse til udlæggelse af 2 flydende shelters i Lohals havn, Langeland Kommune

Yderligere information

Medarbejder: Nikolaj Michelsen
E-mail: nim@kyst.dk
Telefonnr.: 91 33 84 26