Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hvordan opstår stormflod

Højvande opstår i forbindelse med kraftig vind. Sammenhængen er imidlertid forskellig afhængig af, hvor man er i Danmark.

Fører højvandet til oversvømmelse, kaldes det stormflod.

Vestkysten inkl. Vadehavet

Ved kraftig vestenvind presses vandet ind mod kysten, så man får højvande. Hvis denne vindstuvning falder sammen med tidehøjvande, bliver vandstanden særligt høj.

Tidevandet svinger mellem ca. +1 og -1 m i Vadehavet og aftager mod nord langs Vestkysten. Tidevandet skyldes, at solen og månen trækker i vandet. Når solens og månens træk forstærker hinanden, bliver tidehøjvandet højest, og man taler om springtid. Hvis solens og månens træk modvirker hinanden, er der niptid, og tidehøjvandet bliver lavest.

Også lufttrykket påvirker vandstanden. Ved lavt lufttryk vil vandstanden være højere. Et fald i lufttrykket på 1 hPa får vandstanden til at stige 1 cm.

Den 3. december 1999 ramte en meget voldsom storm den sydlige del af Danmark. Med middelvindhastigheder på op til 38 m/s måltes den højeste vandstand ved Ribe de sidste 100 år på over 5 m. Vinden kulminerede tæt på lavvandstidspunktet for tidevandet. Hvis det var sket på højvandstidspunktet, ville vandstanden have været mere end 1 m højere med flere digeskader til følge.

Limfjorden

Høj vandstand i den vestlige del af Limfjorden skyldes også kraftig vestenvind. Højvande ud for Thyborøn sender vand ind gennem Thyborøn Kanal. Først stiger vandstanden i Nissum Bredning, hvorefter vandet breder sig gennem Oddesund til den øvrige del af Limfjorden.

Thyborøn Kanal, Oddesund og andre snævringer virker som flaskehalse i forhold til indstrøm­nin­gen. Det tager derfor tid, inden Limfjorden er fyldt op svarende til vandstanden i havet vest for Thyborøn.

Kattegat

Ved vestenstorm i Nordsøen presses vandet efterhånden ind i Skagerrak, videre nord om Skagen og dermed ind i Kattegat. Hvis lavtrykket passerer mod øst nord for Danmark, kan der på bagsiden af lavtrykket være nordenvind, der kan være med til at forstærke højvandet i Kattegat.

Et andet forhold, der medvirker til opbygning af højvandet i Kattegat, er, at Lillebælt, Storebælt og Øresund er forholdsvis smalle. De virker derfor som flaskehalse i forhold til vandstrømningen og medvirker derfor også til, at vandstanden bliver høj i Kattegat.

Det er høj vandstand i Kattegat, der er forudsætningen for høj vandstand i f.eks. Roskilde Fjord og Issefjorden. Hvis opfyldningen af Roskilde Fjord fra Kattegat ledsages af kraftig nordenvind, kan vandstanden blive meget høj i fjorden, som tilfældet var under stormen Bodil i december 2013.

Farvandet syd for bælterne

Hvis vestenstormen er meget langvarig, vil vandet efterhånden passere fra Kattegat gennem bælterne og Øresund ned i farvandet syd for. Hvis der er vestenvind her, føres vandet længere mod øst til østlige Østersø og Botniske Bugt. Når vestenvinden tager af, kan vandet skvulpe tilbage og give højvande syd for bælterne. Man taler om en badekarseffekt.

Et eksempel på dette oplevede man under stormfloden den 1.-2. november 2006, hvor ca. 4.000 ejendomme blev oversvømmet.

 

 

Se også Højvandsstatistikker

Vandstanden måles løbende et stort antal steder ved de danske kyster. For 67 af disse målestationer er der målt så længe, at der har kunnet udarbejdes en højvandsstatistik. Disse højvandsstatistikker samt oversigt over de 20 højeste målte vandstande ved de enkelte stationer kan ses i Kystdirektoratets ”Højvandsstatistikker 2017”. Gå til højvandsstatistikkerne