Digeoversigt, Syd- og Sønderjylland

Rapporten har til hensigt at give et let og hurtigt overblik over alle etablerede havdiger i det vestlige Syd- og Sønderjylland i relation til deres geometriske parametre (højde, anlæg, etc.), tekniske installationer (ramper, katastrofeveje) såvel som digernes historie (anlæg, forstærkninger).

I forbindelse med oversvømmelsesbeskyttelse i den danske del af Vadehavet indebærer Kystdirektoratets rolle som kystteknisk rådgiver blandt andet to årlige tilsyn af digerne. For at kunne udøve rollen som rådgiver er det essentielt, at Kystdirektoratet er i besiddelse af den seneste viden omkring flere emner vedrørende oversvømmelsesbeskyttelsen i Syd- og Sønderjylland. Dette omfatter basisviden omkring digernes geometri, digernes nuværende og fremtidige påvirkning af højvande og bølger, såvel som den nyeste viden om kysttekniske metoder og modeller for styrkevurdering.

Hent PDF: Digeoversigt, Syd- og Sønderjylland

Udgivet af Kystdirektoratet 2011. Må citeres mod korrekt kildeangivelse.