Høring: Ansøgning om havnebad i Frederikssund Havn

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til havnebad i Frederikssund Havn.

Kystdirektoratet har tidligere meddelt tilladelse til et havnebad samme sted, men tilladelsen blev ikke udnyttet og derfor denne nye ansøgningen om havnebadet. I den nye ansøgning er der bl.a. tilføjet flydende bølgebrydere, men ellers er projekterne meget identiske.

Havnebadet er udformet som en cirkel med diameter på 35-40 meter.

Havnebadet placeres ud for matr. nr. 49a og 49ak Frederikssund Byjorder.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 1976 af 27/10/2021).

Bemærk om screening/VVM:
Vi skal bede hørings- og orienteringsparterne oplyse om eventuelt kendskab til eller vurdering af, om der er andre projekter omfattet af miljøvurderingsloven, og om der er screenet eller skal screenes, samt om projektet udløser krav om VVM. Desuden bedes oplyst om kumulative forhold, som ikke er tilvejebragt i ansøgningen.

Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 136 ” Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov”, hvor der er kortlagt bugt.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 28. januar 2022. Henvis da venligst til j.nr. 21/15215.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

21/15215 Ansøgning - Havnebad - Frederikssund Havn.pdf

Yderligere information

Medarbejder: Thomas Larsen
E-mail: tla@kyst.dk
Telefonnr.: 91 35 74 42