Normalt fodres der med væsentligt finere sand end det naturligt forekommende sand. Fodringssandet har normalt en D_50 på 0,4 mm, hvorimod det naturligt forekommende sand har en D_50 på 3 mm. På baggrund af denne kendsgerning og sammenholdt med almindelig anerkendt kystteknisk viden, har undersøgelsen vist følgende:
Høfderne på den centrale del af vestkysten har resulteret i en forstejling af kystprofilet. Det er meget sandsynligt, at denne forstejling har en negativ indflydelse på antallet af børsteorm og dermed på bestanden af fugle og fisk.
Revlefodringer hvert 5. år kan beskytte hele kystprofilet, og sørge for at profilet indenfor revlen er mindre stejlt end de nuværende profiler. Det er meget sandsynligt, at, en vedligeholdelse af meget flade profiler fører til en mindre D_50 i den indre del af profilet og dermed til bedre vilkår for børsteorm, fisk og fugle.
Da revlefodring desuden er billigere end strandfodring, vil det betyde en billigere kystbeskyttelse, samtidigt med gunstigere forhold for børsteorm.
Teoretisk set vil en strandfodring resultere i en lille forstejling af profilet, hvorved strandfodringer påvirker børsteorm mere end revlefodringer, men slet ikke i så høj grad som høfder.
Påvirkningen på børsteorm af en strandnær fodring skønnes at ligge mellem virkningen af en strandfodring og en revlefodring.
Hent PDF: Børsteorm og kystfodring 2002-2010
Udgivet af Kystdirektoratet 2010. Må citeres mod korrekt kildeangivelse.